Laddar meny

Stabil udvikling hos Atea i et udfordrende kvartal

Pressemeddelelse 2018-07-13
Atea Danmark afslutter årets første halvårsregnskab med en kvartalsomsætning på DKK 1.797 millioner og har efter kvartalsafslutningen accepteret bødeforlæg i sag om syv tidligere ansattes påståede handlinger.

Ballerup, den 13. juli 2018 – Atea Danmark afslutter første halvår af 2018 med en kvartalsomsætning for Q2 på 1.797 millioner kroner.

 

 

Med en stabil omsætning på samme niveau som i Q2 sidste år er Atea begyndt at se resultaterne af den store kundeorienterede organisationsændring, som blev iværksat i Danmark ved årsskiftet.

”Vi har haft fokus på at holde kunderne i huset og fastholde omsætningen, og begge dele er lykkedes. Vi har introduceret en helt ny organisationsmodel i Danmark, og vi begynder nu at se resultaterne i form af mange stærke kundesager og positive tilbagemeldinger fra kunder og medarbejdere,” siger Morten Felding, administrerende direktør i Atea A/S, og fortsætter:

”Det er ingen hemmelighed, at vi lige nu er presset i markedet, ligesom retssagen har kastet sine skygger. Derfor er kundernes tillid til Atea fortsat vores allervigtigste fokusområde, og vi oplever at kunderne anerkender vores compliance- og self cleaning-fokus,” siger administrerende direktør Morten Felding, Atea.

Atea har i Q2 i alt reduceret de samlede omkostninger med 4,4 % sammenlignet med samme kvartal sidste år. Dog er dækningsgraden faldet, hvilket i høj grad skyldes produktmixet i kvartalet, hvor indtjeningen på service- og produktdelen har været mindre end budgetteret.

Atea A/S blev i juni dømt til at betale en bøde på 10 millioner kroner, som der er hensat til i regnskabet. De viste resultater for Atea Danmark er eksklusiv hensættelse til denne bøde.

Atea har efter kvartalsafslutningen indgået en aftale med Statsadvokaten i den såkaldte ’it-udstyrssag’, hvor Atea var tiltalt for at være ansvarlig for syv tidligere ansattes påståede handlinger. Atea har accepteret et bødeforlæg på 3 millioner kroner, hvorefter sagen sluttes uden at skulle i retten.

 

Fortsat fremgang i den samlede Atea-koncern

Den samlede Atea-koncern afslutter første halvår af 2018 med en kvartalsomsætning på NOK 9.099 millioner. Det er en vækst på 8,2 % sammenlignet med samme kvartal sidste år.

EBIT ender på NOK 127 millioner. Det er en stigning på 1,4 % sammenlignet med samme kvartal i fjor.

Atea-koncernen er Nordens største leverandør af it-infrastruktur og har i alt 7.000 medarbejdere i 87 byer i Norden og Baltikum.

Find en præsentation af koncernens resultater og pressekonferencen via webcast her:

www.atea.com/investors/financial-reports  

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer