Tilbage til CSR
om atea vores ansvar csr CSR

FIRST LEGO League

I efteråret 2017 var vi sponsor af Teknologiprisen i FIRST LEGO League for tredje gang. FIRST LEGO League er en lærings- og teknologi-turnering for børn og unge i alderen 10-16 år, som har eksisteret i Skandinavien siden år 2000. Formålet med turneringen er at øge interessen for teknologi og videnskab og inspirere børn og unge til at blive morgendagens ingeniører og forskere.

Turneringen løb over otte uger i efteråret 2017 og kulminerede i november, hvor over 1000 deltagende børn var samlet på DTU i Ballerup til Europas største finale i krydsfeltet mellem teknologi, vand og bæredygtighed.

 

first lego league

 

Vi var foruden sponsor af teknologiprisen til stede på dagen med en yderst velbesøgt stand, hvor børnene kunne prøvekøre robotter, lege med VR-briller og ikke mindst tage for sig af 100 kg. skrællede gulerødder.

 

Læs mere om FIRST LEGO League-turneringen her

 

Præmie til vinderen

Vinderen af Ateas Teknologipris blev Team Nemo fra Humlebæk Skole i Fredensborg. Foruden den flotte vindertitel, blomster og biografbilletter inviterede vi alle 6. klasserne på skolen på virksomhedsbesøg i Atea i Ballerup, hvor de unge mennesker fik et indblik i, hvad en it-virksomhed som Atea egentlig laver.

 

Om FIRST LEGO League

Under temaet Hydro Dynamics dystede 1000 skoleelever i 2017 om de mest innovative løsninger i krydsfeltet mellem teknologi, vand og bæredygtighed. Gennem undervisningsprojektet lærer eleverne vigtige ting om at samarbejde, træffe beslutninger, støtte hinanden, være præcise og kende kvalitet fra det modsatte. Igennem projektet møder de virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor disse kvaliteter værdsættes højt.

 

Ballerup Kommune og DTU har i flere år været værter for finalen. Turneringen i Ballerup Kommune er den største i Skandinavien. Der deltager 63 hold fra 7 kommuner – heraf er 47 hold fra Ballerup Kommune. Det er stiftelsen FIRST Scandinavia, der står bag FIRST LEGO League i Skandinavien. Fra 2000 - 2015 har de arrangeret 532 FLL-turneringer, 16 skandinaviske finaler og 2 verdensfinaler, hvor over 128.000 barn har deltaget.

Tilbage til CSR
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer