… At du samtidig får mulighed for at komme i god form og udvide dit netværk med langvarige, professionelle relationer og venskaber er noget, vores tidligere deltagere har fremhævet som meget betydningsfuldt for dem.
Alle kan være med, så det er ikke dit niveau på cyklen, der er afgørende for din deltagelse. Vores professionelle trænere sikrer, at vi alle får en god oplevelse på cyklen og kommer samlet hjem. Netop derfor deler vi op i min. 2 hold til træning, alt efter niveau. Skulle du ikke have en racercykel, så har vi mulighed for at låne dig en. (begrænset antal)
Hele vejen rundt har vi allieret os med erfarne folk, der brænder for at skabe det stærkeste forløb for dig og den netværksgruppe, du bliver en del af. Hele forløbet gennemføres med vores samarbejdspartner Second Wave og udvalgte professionelle.
Bemærk venligst - Når du tilmelder dig, accepterer du ligeledes, at du kommer på en brutto-deltagerliste. Der er nemlig et begrænset antal pladser, vi skal holde os indenfor. Du bliver kontaktet af arrangøren såfremt din tilmelding ikke står ved magt.
.
Menton er den sidste franske by på Côte d’Azur inden den italienske grænse. Byen har ca. 30.000 indbyggere og hører dermed til blandt de større byer på Den Franske Riviera. Menton er kendt for sit behagelige subtropiske klima, der skyldes at byen er godt beskyttet af bjerge på tre sider. Denne lune placering gør Menton til en af de få byer i Frankrig, hvor citrontræer kan vokse og bære frugt i stor stil. En perle på Côte d’ Azur og et fantastisk udgangspunkt for det cykelglade publikum med masser af spændende stigninger.
Vi er i fuld gang med at planlægge de to foredrag. Vi melder ud her på sitet, så snart de er fastlagte.
”Fra begge foredrag er der elementer jeg fortsat bruger, når hverdagens travlhed presser på. Det kan være ting som prioritering af din træning og træningsform i en travl hverdag, fokus på ernæring, huske at have en positiv tilgang osv. At mødes omkring en fælles passion for cykling er en god facilitator for en uformel omgangstone. Uanset niveau kan alle være med, og alle kan få snakket. Jeg synes i høj grad, at det er værd at deltage i sådan et arrangement – både på det personlige og på det faglige plan.””
Kontakt Carsten Møller via mail på Carsten.Moller@Atea.dk og få adgang til det virtuelle træningspas og for at høre mere om netværkforløbet.