Spring til indhold
I Vordingborg Kommune er devices ikke bare et digitalt hjælpemiddel i undervisningen. De er et strategisk redskab til at ruste eleverne til deres videre uddannelse.
Vordingborg Kommune
Skole og Uddannelse
Danmark
April 2026

Kommunen har indført MacBooks til alle elever i udskolingen, en løsning, der er udviklet som en del af en samlet IT- og mediestrategi for skolerne i kommunen. Strategien bygger på en klar pædagogisk progression fra indskoling til udskoling, der skal hjælpe med at reducere ulighed blandt eleverne, og er samtidig understøttet af en samlet løsning fra Atea med rådgivning, finansiering, forsikring, reparation og drift.

”Ambitionen var at skabe lige muligheder for alle elever, uanset hvilken baggrund de kommer fra. Vi vil gerne give dem et stærkere afsæt til en ungdomsuddannelse, uanset om det er gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser.”

— Jens Peter, pædagogisk IT-konsulent i Vordingborg Kommune.

En rød tråd i hele skoleforløbet

 

Vordingborg Kommune har i mange år arbejdet med iPads i indskoling og på mellemtrin. I udskolingen brugte eleverne tidligere traditionelle PC’er, men overgangen mellem platformene viste sig at være vanskelig. Det blev startskuddet til arbejdet med en ny IT- og mediestrategi.

”Vi havde allerede en stærk Apple-platform i de yngre klasser. Derfor gav det mening at skabe en rød tråd hele vejen op gennem skoleforløbet,” siger Jens Peter.

Strategien handler ikke kun om teknologi, men også om didaktik. Platformen giver eleverne mulighed for at arbejde multimodalt med video, lyd, billeder og præsentationer frem for kun at producere tekst.

”Det giver nogle læringsmiljøer, hvor eleverne i højere grad bliver medskabere af deres egen læring.”

— Jens Peter, pædagogisk IT-konsulent i Vordingborg Kommune.

Mindre spildtid i undervisningen

 

Indførelsen af MacBooks har også haft en mere konkret effekt i undervisningen, mindre teknisk nedetid. Jens Peter har sammen med kommunens IT-didaktiske vejledere undersøgt, hvor meget tid lærerne bruger på opstart og tekniske problemer i undervisningen. Resultatet viser en besparelse på mellem syv og ti minutter pr. modul.

”Når læreren starter en lektion, kan man gå direkte i gang. Man skal ikke sidde og vente på, at maskiner installerer opdateringer,” siger Jens Peter. Samlet set vurderer han, at det svarer til omkring en halv times ekstra undervisningstid pr. lærer om ugen.

En anden vigtig del af løsningen er styring af apps og hjemmesider via device management-systemet Jamf. Her kan kommunen filtrere, hvilke tjenester eleverne har adgang til i undervisningen.

”Vi arbejder meget med det, man kan kalde skærmstøj,” siger Jens Peter. I pilotklasser har lærere allerede oplevet en tydelig forskel. Han fortæller om en elev i 7. klasse, hvor ændringen allerede har haft en konkret effekt: ”Efter vi begyndte at filtrere, nåede han faktisk at lave sin matematik færdig i timen. Det gjorde han ikke før.”

En løsning med service, drift og finansiering

 

Hele device-setup’et er bygget op omkring en samlet løsning fra Atea. Den omfatter blandt andet leasing, forsikring, reparation, rådgivning og løbende drift. Enhederne administreres centralt, og fejlmeldinger håndteres via en portal. Alle devices er dækket af en all-risk-forsikring, hvilket betyder, at kommunen ikke selv skal finansiere reparationer.

”Det gør, at vi ikke behøver have store bufferlagre af udstyr liggende,” siger Jens Peter.

Hvis en MacBook er til reparation, får eleven i stedet en iPad i mellemtiden, så undervisningen kan fortsætte.

En model med cirkulær økonomi

 

Enhederne er finansieret gennem leasing, hvilket betyder, at kommunen ikke selv ejer udstyret. Når devices skal udskiftes, sendes de retur til Atea, hvor de nulstilles og klargøres til videre brug.

”Det er en stor fordel, at vi ikke selv skal findekøbere til flere tusinde enheder,” siger Jens Peter. Samtidig understøtter modellen kommunens bæredygtighedsambitioner. ”Der er mange sjældne råstoffer i de her maskiner. Derfor giver det god mening, at udstyret bliver genanvendt i stedet for bare at blive skrottet.” Som en del af dermodellen kan eleverne købederes MacBook efter skoleforløbet. Prisen beregnes ud fra restværdien efter fire års brug.

Den ordning giver eleverne mulighed for at tage en velkendt computer med videre til en ungdomsuddannelse til en overkommelig pris. 

Mindre IT-bøvl – mere pædagogisk arbejde

Tidligere brugte skolernes IT-didaktiske vejledere en stor del af deres arbejdstid på praktisk IT-support. ”De brugte typisk mellem en halv og en hel dag om ugen på IT-bøvl: reparationer, tastaturer og små tekniske problemer,” siger Jens Peter.

I dag håndteres meget af dette via den samlede serviceaftale. En intern beregning viser, at kommunen sparer omkring 800.000 kroner om året i arbejdstid, fordi vejlederne ikke længere bruger tid på reparationer. ”Det handler ikke om at spare penge. Det handler om, at vejlederne nu kan bruge deres tid på det, de egentlig skal: at hjælpe lærere og elever i undervisningen.”

”Det har en rigtig stor værdi, at eleverne kan fortsætte med et device, de allerede kender.”

— Jens Peter, pædagogisk IT-konsulent i Vordingborg Kommune.

Et værdifuldt samarbejde

 

Ifølge Jens Peter har samarbejdet med Atea været en afgørende del af projektets succes. ”Vi får svar meget hurtigt, og der er en rigtig god dialog om løsningerne. Der har været en stor lydhørhed over for vores behov,” siger han. Samtidig understreger han, at et projekt af denne størrelse kræver opbakning hele vejen rundt i organisationen.

”Man skal have både ledelse, politikere og IT - afdeling med. Og så skal man have modet til at prøve noget nyt.”

— Jens Peter, pædagogisk IT-konsulent i Vordingborg Kommune.