Vi bygger Danmark med it
Vi lever i en verden, hvor mennesker har adgang til al kommunikation, information og hinanden. Døren er åben til milliarder af nye tanker, nye måder, nye muligheder. Sømløst, trådløst og grænseløst. I Atea sørger vi for, at danske virksomheder kan gå fra tanke til handling. Vi har de digitale værktøjer, der får ting til at ske og blive til virkelighed. Ja, i Atea er vi mere end tusinde mennesker, der sammen bygger Danmark med it.
#TP2B
TP2B står for The Place to Be. Det er vores vision at være the place to be for både vores kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst vores medarbejdere. Her fortæller nogen af vores medarbejdere om de små og store ting i hverdagen, der er med til at gøre Atea til en attraktiv arbejdsplads for dem.
Vi drives af fremtiden
Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning og det danske samfund. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur, -løsninger og -services er vi bevidste om det ansvar, der følger med. Derfor arbejder vi målrettet og kontinuerligt med at levere løsninger på et ansvarligt og så bæredygtigt et grundlag som muligt, hvor vi viser hensyn til sociale og etiske aspekter, vores miljø og fremtidige generationer.
Vi tror på vores medarbejdere
Vi arbejder kontinuerligt med træning og uddannelse af vores ledere, fordi dygtige og professionelle ledere er en forudsætning for vores medarbejderes udvikling og trivsel.
Vores medarbejdere er nøglen til at fastholde vores position. Derfor prioriterer vi det individuelle ansvar, friheden til at drive opgaver og projekter samt den enkelte medarbejders lærings- og karriereudviklingsmuligheder højt.

Vi er i selskab med de bedste
Med kunder og partnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vores medarbejderes viden og ekspertiser spænder bredt og sikrer dybden i vores forretning. Vores tætte partnerskaber med alle de største teknologivirksomheder gør os til en del af verdens førende netværk af eksperter. Og det giver os adgang til de mest interessante kunder og de vigtigste samfunds- og forretningskritiske it-projekter.