Elektrikere til fast stilling inden for elinstallationer og netværk til Atea

Fastansættelse

Taastrup
2026-04-30

Hos Atea Connect vokser vi – og vi leder efter nye kollegaer, der har lyst til at være med på holdet. Er du elektriker, trives du med afvekslende opgaver, og vil du være en del af et team, hvor sammenhold og udvikling går hånd i hånd? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Bliv én af os i Atea
Som elektriker hos os bliver du en del af et team, der arbejder med elinstallationer, netværk og tekniske løsninger for store og faste kunder. Atea samarbejder med nogle af de største offentlige og private virksomheder i Danmark, hvilket betyder spændende projekter, høje faglige standarder og stabile arbejdsforhold.

Du får en selvstændig hverdag, hvor du skal udføre installationer hos Ateas faste kunder eller på større projekter, hvor vi primært udfører tekniske installationer. Jobbet som elektriker kræver ”up-to-date”-viden, og du skal derfor være indstillet på løbende uddannelse. Du vil blive en del af en succesfuld it-virksomhed i vækst og får samtidig en fantastisk mulighed for daglig sparring og vidensdeling med andre dygtige elektrikere.

I Atea er der sundhedsforsikring via Velliv. Du har indflydelse på valg af arbejdsredskaber som telefon og PC. Derudover er der en del sociale arrangementer, som er med til at styrke de gode relationer i afdelingen.  Der vil blive stillet firmabil med gule plader til rådighed.

Dine primære opgaver

  • PDS-kabling
  • Fiber installationer
  • Energioptimering
  • UPS-løsninger
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Service på Elinstallationer
  • Dialog med kunder i forbindelse med opgaverne

Opgaverne består af ca. 80 % netværks-installationer og 20 % el arbejde

Du passer rigtig godt til jobbet, hvis du:

  • Er uddannet elektriker.
  • Har erfaring med kundekontakt.
  • Har kendskab til netværksinstallationer.
  • Besidder basale IT-kompetencer.
  • Har almindeligt kørekort.

Sidder du tilbage med en masse spørgsmål?
Det er helt okay, hvis du har nogle spørgsmål angående stillingen. Det kan måske være at du ikke lever op til alle krav, men stadigvæk er interesseret i at søge stillingen. Hvis du er i tvivl, så kontakt endelig Thomas Stoor på telefon 21 42 51 11 eller på mail til thomas.lynge.stoor@atea.dk

Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.

Ansættelsessted:
Du bliver tilknyttet vores afdeling i Atea Tåstrup, men med udkørsel hjemmefra.

Ansøgningsfrist
Ansøg senest d. 30. april 2026. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Taastrup
2026-04-30