Kompetent IT-supporter med smil i stemmen til Atea
Fastansættelse
Er du passioneret omkring at hjælpe andre med deres IT-udfordringer? Kan du lide at tale i telefon, mestre den skriftlige kommunikation, finde løsninger og være den, der får teknikken til at spille? Så er du måske vores nye Servicedesk agent!
Som IT-supporter bliver du en vigtig del af vores team, hvor du vil hjælpe med at løse IT-udfordringer for vores kunder. Vores kunder har valgt at outsource deres Servicedesk til os, og i denne rolle vil du være den primære kontaktperson for virksomhedens medarbejdere. Du vil sikre, at deres IT-udfordringer håndteres professionelt og effektivt, og at de modtager den nødvendige support. Din opgave bliver at skabe en smidig kommunikation og levere løsninger, der styrker samarbejdet og effektiviteten hos vores kunders medarbejdere.
Du får en varierende og spændende arbejdsdag, hvor opgaverne spænder fra at hjælpe med problemer på Windows og MacOS til at løse Office-udfordringer, printerproblemer og bestilling af IT-udstyr. Hos os får du både tekniske udfordringer og mulighed for at udvikle dig sammen med et støttende og kompetent team, hvor der er højt til loftet! Her hjælper vi hinanden, og der er altid plads til både arbejde og et godt grin.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Håndtering af IT-supporthenvendelser fra vores kunders brugere.
- Løsning af tekniske udfordringer på forskellige platforme (Windows, MacOS, Office m.m.).
- Bestilling og håndtering af IT-udstyr.
- Sikring af hurtige og effektive løsninger på daglige IT-udfordringer.
Om dig
Vi leder efter dig, der kan lide at hjælpe andre og har en interesse for teknologiske platforme. Hvis du kan nikke genkendende til følgende, vil vi rigtig gerne høre fra dig:
- Du har en IT-support uddannelse eller anden relevant uddannelse.
- Du er dygtig til, og synes om, at kommunikere skriftligt og mundtligt.
- Erfaring med IT-support og ServiceNow er et plus, men ikke et krav.
- Du følger processer, men er også god til at finde kreative løsninger.
- Du er flydende i dansk og har gode engelskkundskaber – både skriftligt og mundtligt.
- Du trives med samarbejde, også når der er forskellige meninger på bordet.
Vi tilbyder
Atea er en væsentlig aktør i IT-branchen, hvor der er muligheder for udvikling, både inden for dit eget team og i resten af virksomheden. Vi prioriterer, at kompetencerne bliver in-house, hvilket betyder, at vi investerer i vores medarbejdere gennem uddannelse og videreudvikling, så vi kan opbygge og fastholde vores medarbejdere internt
Samtidig bliver du en del af et stærkt team med godt sammenhold og masser af sparring. VI har en afvekslende hverdag med både faglige og sociale aktiviteter, som skaber et godt sammenhold og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende.
Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.
Ansættelsessted
Ballerup.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Morten Ulrichsen på telefon 2142 1041.
Ansøgningsfrist
5. april 2026. Vi kalder løbende til samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet vores nye kollega, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.