Solution Sales Advisor – Cisco Software & Lifecycle Services
Fastansættelse
Vil du hjælpe nogle af Danmarks største organisationer med at få mere værdi ud af deres Cisco-investeringer?
Hos Atea søger vi en kommercielt stærk Solution Sales Advisor, som vil være med til at udvikle og drive vores softwareforretning inden for Cisco.
Du bliver en betroet rådgiver for nogle af vores vigtigste kunder og får en central rolle i at hjælpe dem med at optimere deres softwareinvesteringer, øge adoptionen af Cisco-løsninger og omsætte teknologi til reel forretningsværdi.
I rollen kombinerer du strategisk kunderådgivning, software-salg, renewals og relationsopbygning. Samtidig bliver du en nøglespiller i arbejdet med Cisco Enterprise Agreements og vores Lifecycle Services-portefølje, hvor fokus er at sikre langsigtet værdi for kunderne og skabe vækst for både kunden og Atea.
Du bliver en del af et stærkt specialiseret team og arbejder tæt sammen med Ateas Key Account Managers, Customer Experience-team, Renewals-specialister, Cisco og øvrige løsningsspecialister på tværs af organisationen.
Din hverdag
Software fylder mere end nogensinde hos vores kunder.
Virksomheder og organisationer investerer ikke længere kun i teknologi. De investerer i værdi, adoption, sikkerhed, brug og langsigtede resultater.
Derfor søger vi dig, der kan hjælpe kunderne med at få det fulde udbytte af deres Cisco-investeringer og samtidig identificere nye muligheder for vækst.
Du får ansvar for at udvikle eksisterende kunderelationer, drive softwareforretningen og sikre, at kunderne løbende får størst mulig værdi af deres aftaler, løsninger og services.
Dine vigtigste ansvarsområder
Du kommer blandt andet til at:
- Drive salget af Cisco Software, Enterprise Agreements og Lifecycle Services til både offentlige og private kunder.
- Rådgive kunder om softwarestrategi, adoption og værdiskabelse.
- Identificere nye forretningsmuligheder og udvikle eksisterende kunderelationer.
- Sikre øget softwareudnyttelse hos kunderne og bidrage til høj kundetilfredshed.
- Arbejde proaktivt med renewals, forlængelser og vækst i eksisterende aftaler.
- Opbygge og vedligeholde en stærk pipeline af softwaremuligheder.
- Facilitere kundemøder med fokus på værdi, adoption, roadmap og udviklingsmuligheder.
- Samarbejde tæt med Key Account Managers, Customer Experience-teamet, Renewals-specialister og Cisco.
- Skabe stærke relationer til både beslutningstagere, økonomiske stakeholders og tekniske specialister hos kunderne.
Du får succes i rollen, når du...
Du motiveres af at skabe resultater gennem rådgivning, relationer og kommerciel forståelse.
Du er nysgerrig på kundernes forretning og formår at omsætte komplekse teknologiske muligheder til løsninger, der giver mening for kunden.
Du er typen, der tager ansvar, følger op og arbejder struktureret med både pipeline, forecast og kunderelationer.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salg af software, services, licenser eller IT-løsninger.
- Har erfaring med Cisco eller andre strategiske teknologipartnere som Aruba, Fortinet eller tilsvarende.
- Har minimum 3 års erfaring fra en kommerciel rolle inden for IT-branchen.
- Har forståelse for softwareforretning, abonnementsmodeller, renewals eller Customer Success.
- Er stærk til at opbygge relationer og navigere på tværs af organisatoriske niveauer.
- Evner at forstå kundernes forretningsmæssige udfordringer og koble dem til relevante løsninger.
- Trives i en rolle med mange interessenter og samarbejdsflader.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Det vigtigste er, at du har det kommercielle drive, den rette indstilling og lysten til at udvikle dig sammen med os.
Derfor skal du vælge Atea
I Atea får du mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer samtidig med, at du bliver en del af Nordens største IT-leverandør.
Vi har en stærk markedsposition, tætte partnerskaber med de førende producenter og et dedikeret fokus på at skabe langsigtede kunderelationer.
Hos os får du:
- En central rolle i et strategisk vækstområde.
- Mulighed for at arbejde med nogle af markedets største kunder.
- Et tæt samarbejde med Cisco og øvrige strategiske partnere.
- Stor frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen succes.
- Faglig udvikling, sparring og adgang til et stærkt netværk af specialister.
- Fleksible rammer og fokus på balance mellem arbejde og privatliv.
- Et stærkt socialt og fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Ansættelsessted
Ballerup
Start dato
Hurtigst muligt
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Manager, Christina Nicoline Viskum Schak, på telefon +4530781353.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV hurtigst muligt. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.