Teknologiarkitekt til Atea – Microsoft Hyper-V

Fastansættelse

Ballerup
2026-04-12

Vi er i gang med en af vores største investeringer nogensinde: Vi udvider vores konsulentstab med over 100 nye kolleger. Det er en strategisk investering i både mennesker og kompetencer – og måske også i dig? Hos os får du faglige udfordringer, ansvar fra dag ét og en kultur, hvor udvikling og samarbejde går hånd i hånd. Vi leder efter dygtige profiler, der vil være med til at bidrage til de bedste løsninger for vores kunder. 

Som teknologiarkitekt bliver du bl.a. ansvarlig for at omsætte forretningskrav til solide og skalerbare infrastrukturløsninger. Du arbejder tæt sammen med kunder, projektteams og øvrige specialister i Atea Consulting for at sikre, at løsningerne både er teknisk robuste og understøtter kundens langsigtede mål og forventninger.

Dine primære ansvarsområder

  • Afholde workshops med kunder for at afdække forretningskrav og mål som danner grundlag til ny infrastruktur
  • Designe komplekse arkitekturer med fokus på skalerbarhed, sikkerhed og performance
  • Udarbejde detaljerede løsningsdesigns og teknisk dokumentation
  • Implementere Hyper-V-infrastruktur og relevante komponenter
  • Sikre optimering, vedligehold og fejlsøgning i eksisterende Hyper-V miljøer
  • Præsentere løsningsforslag sikkert og professionelt for kunder og deres stakeholders
  • Indgå i tæt samarbejde med projektledere og tekniske teams gennem hele leverancen

Vi forestiller os, at du har:

  • Solidt kendskab til Windows Server og tilhørende service-komponenter
  • Indgående erfaring med design, implementering, optimering og troubleshooting i Hyper-V-miljøer
  • Erfaring med teknisk arkitektur og større infrastrukturprojekter
  • Evnen til at formidle komplekse tekniske løsninger på en let forståelig måde
  • Tryghed i kundedialog og tekniske præsentationer
  • Struktur, samarbejdsevner og et naturligt ønske om at levere høj kvalitet

Certificeringskrav og forventninger

For at sikre fortsat høj kvalitet og teknisk ekspertise forventer vi, at du:

  • Har, eller aktivt arbejder på at opnå, relevante certificeringer inden for Microsoft-infrastruktur
  • Som minimum besidder – eller opnår inden for en aftalt tidsramme – certificeringer som AZ-800 (Administering Windows Server Hybrid Core Infrastructure) og AZ-801 (Configuring Windows Server Hybrid Advanced Services)
  • Holder dine certificeringer opdateret i takt med nye krav og versioner
  • Er motiveret for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for nye teknologier fra Microsoft

Vi tilbyder… 
Hos Atea Consulting bliver du en del af et nordisk konsulenthus med over 1.000 dygtige kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder. Vi tror på, at vi kan mere sammen end hver for sig – derfor deler vi viden, spiller hinanden gode og arbejder som ét hold. Vores drivkraft er at skabe værdi og løsninger, der gør en reel forskel for dem, vi samarbejder med. 

Du vil opleve at vi har fokus på trivsel og balance i hverdagen, fordi vi ved, at fleksibilitet og arbejdsglæde er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste resultater. Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab med en aktiv personaleforening, der står bag alt fra sport og sociale arrangementer til kulturelle oplevelser. Det styrker sammenholdet og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende – både fagligt og menneskeligt. 

Ansættelsessted 
Ballerup

Ansøgningsfrist 
12. april 2026. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Flemming Westervang, på telefon +4530780692 eller e-mail Flemming.Westervang@Atea.dk.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Ballerup
2026-04-12