Manager til Cabling Syd i Atea Connect
Fastansættelse
Vil du stå i spidsen for en central teknisk afdeling med stor betydning for Atea Connects leverancer i Syddanmark og på Fyn? Motiveres du af ledelse tæt på forretningen, ansvar for mennesker og drift – og samarbejde på tværs af en stor organisation? Så er du måske vores nye Manager for Cabling Syd.
Om afdelingen
Cabling Syd dækker Syddanmark og Fyn og er en underafdeling af Connect Vest. Afdelingen arbejder med struktureret kabling samt el- og fiberrelaterede installationer og serviceleverancer for både interne og eksterne kunder.
Cabling Syd er en integreret del af Atea Connect og har et tæt samarbejde med de øvrige Connect-afdelinger samt andre forretningsenheder i Atea. Samarbejdet er afgørende for at sikre ensartede arbejdsmetoder, høj kvalitet i leverancerne og effektiv udnyttelse af ressourcer på tværs af organisationen.
Din rolle
Som Manager for Cabling Syd får du det overordnede ansvar for afdelingens drift, ledelse og udvikling. Du bliver en vigtig del af Connect Vest’s ledergruppe og får en central rolle i at sikre stabil drift, høj kvalitet og løbende forbedringer, samtidig med at du bidrager aktivt til samarbejdet på tværs af Connect og Atea.
Dine primære ansvarsområder vil blandt andet være:
- Ledelse, udvikling og trivsel for medarbejdere og teamledere i afdelingen
- Ansvar for den daglige drift, planlægning og prioritering af opgaver og projekter
- Sikring af kvalitet, arbejdsmiljø og overholdelse af processer og standarder
- Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til trofaste og strategisk vigtige kunder
- Deltagelse i og ansvar for beregningsopgaver i forbindelse med tilbud, projekter og kundeopgaver
- Tæt samarbejde med salg, projektorganisation og øvrige Connect-afdelinger
- Bidrag til løbende optimering af processer, kapacitetsstyring og ressourceudnyttelse
- Medansvar for økonomisk opfølgning, leveranceperformance og kontinuerlige forbedringer
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med ledelse – gerne fra en teknisk, installations- eller driftsorienteret organisation
- Trives med ansvar og kan navigere i en hverdag med mange interessenter
- Arbejder struktureret og følger naturligt op på aftaler og resultater
- Har forståelse for både mennesker, drift og forretning
- Er samarbejdsorienteret og formår at skabe stærke relationer på tværs af organisationen
- Kommunikerer klart og professionelt – både internt og eksternt
Vi tilbyder
- En central lederrolle i en vigtig og veldrevet del af Atea Connect
- Mulighed for at præge udviklingen af Cabling Syd og samarbejdet på tværs af Connect
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og ledere
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Attraktive ansættelsesvilkår, der matcher ansvar og erfaring
Ansøgning
Stillingen kan søges både internt og eksternt senest d. 12. april 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeppe Hartkopf-Mikkelsen på jhmi@atea.dk
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.