Business Manager med teknisk flair og kommercielt drive
Fastansættelse
Hos Atea søger vi en Business Manager, der trives med kunder, forretning og komplekse IT‑løsninger. Her får du muligheden for at udvikle og drive salget af IT‑ og infrastrukturløsninger til både private og offentlige kunder og bliver en vigtig del af Ateas vækst inden for kritisk IT‑infrastruktur
Som Business Manager bliver du en central drivkraft i at skabe værdi for både private og offentlige kunder. Du får mulighed for at kombinere dit kommercielle talent for tekniske løsningssalg med din salgserfaring, så du både kan rådgive om komplekse tekniske løsninger, rammeaftaler og åbne døren til nye forretninger. Altid med fokus på at levere kvalitet og gøre en reel forskel.
Hos Atea får du et arbejdsliv, hvor din tekniske forståelse og kommercielle erfaring kan gå hånd i hånd med et stærkt fællesskab, høj faglighed og en balanceret hverdag.
Dine primære opgaver
Som teknisk sælger får du ansvar for hele salgsprocessen, fra den indledende dialog til aftale:
- Opbygge og udvikle kunderelationer hos både nye og eksisterende kunder
- Drive salget af løsninger inden for:
- Fiber- og kobberbaseret PDS‑infrastruktur
- Kritisk IT‑infrastruktur, herunder:
- Datacentre
- Strømforsyning (UPS‑design, redundans, generatoranlæg)
- Køleprincipper og energieffektive løsninger
- Gennemføre kundemøder, tilbudsarbejde og kontraktforhandlinger
- Arbejde med udbud, ramme- og SKI‑aftaler
- Samarbejde tæt med Key Account Managers og tekniske specialister om løsningssalg
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har El‑faglig eller teknisk baggrund (fx elektriker, ingeniør eller tilsvarende)
- Har erfaring med teknisk eller løsningsbaseret salg inden for IT/infrastruktur
- Har en stærk teknisk forståelse og kommerciel tilgang
- Trives i dialogen med både tekniske og kommercielle beslutningstagere
- Motiveres af kundeudvikling, relationer og afslutning af forretning
- Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
Hvad tilbyder Atea?
Du bliver en del af Atea Connect, hvor mere end 300 dygtige kolleger på tværs af Norden hjælper hinanden og brænder for at gøre en forskel. Her får du en rolle med masser af ansvar og indflydelse samt gode muligheder for både faglig og personlig udvikling gennem spændende opgaver, sparring og adgang til et stærkt netværk af specialister. Samtidig har vi fokus på trivsel og balance i hverdagen, fordi vi ved, at fleksibilitet og arbejdsglæde er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste resultater.
Hos os bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab. Vi har en aktiv personaleforening, som står for alt fra sociale arrangementer og sport til kulturelle oplevelser. Det skaber et godt sammenhold og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af afdelinger, både fagligt og menneskeligt.
Ansættelsessted
Fyn eller Jylland
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars M Brandt, Salgschef, på telefon 2146 3566 eller e-mail lars.milius.brandt@atea.dk.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 10. maj 2026. Vi indkalder løbende til samtale og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.