Director i Solution Sales Network til Atea
Fastansættelse
Bliv en del af ledelsen i Atea Solution Sales og vær med til at sætte retningen for vores netværksforretning i Danmark
Hos Atea får du muligheden for at arbejde med de største producenter, spændende kunder og nogle af branchens dygtigste kolleger, samtidig med at du bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Atea er markedsleder inden for infrastruktur og oplever stærk vækst. Vi bygger på et solidt fundament af kompetencer og tilbyder en af branchens mest komplette porteføljer af løsninger og services.
Som Director for Solution Advisors bliver du og dit team bindeleddet mellem kunder, salgsorganisationen og producenterne. Du sikrer, at vores løsninger matcher kundens behov og skaber maksimal værdi.
Du får det overordnede ansvar for et team bestående af 8 Solution Advisors med stærkt fokus på netværk og hybrid infrastruktur. Du bliver en del af lederteamet for Atea Solution Sales i Atea Danmark sammen med din kollega i Ballerup med tilsvarende team. Sammen sætter I retning, driver strategi- samt businessplaner for området og sikrer vækst på tværs af organisationen.
Dine primære ansvarsområder
- Personaleledelse og udvikling af 8 Solution Advisors
- Sikre stærk performance- og samarbejdskultur
- Eksekvere strategi inden for netværk og hybrid infrastruktur
- Udarbejde og drive business planer
- Drive relationer med partnere som Cisco, HPE, Fortinet og Palo Alto
- Samarbejde tæt med Director-kollega for Netværk i Ballerup og øvrigt lederteam
Din profil
- Erfaring med personaleledelse i en kommerciel og/eller teknisk salgsorganisation
- Stærk forståelse for netværk og hybrid infrastruktur
- Erfaring med strategieksekvering og forretningsudvikling
- Stærk relationsbygger og struktureret i din tilgang
Derfor skal du vælge Atea
Hos Atea bliver du en del af et af Nordens førende IT-konsulenthuse med over 1.500 kolleger i Danmark.
Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores kunder, og vi gør det sammen. Vi deler viden, spiller hinanden gode og tror på, at de bedste resultater opstår i fællesskab.
Du får:
- En central lederrolle med stor indflydelse på udviklingen af netværksforretningen i Atea
- Tæt samarbejde med nogle af markedets stærkeste teknologipartnere
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, fleksibilitet og balance
Uanset om du vil fordybe dig yderligere i dit lederskab, udvikle forretningen eller tage næste skridt i din karriere, støtter vi dig med sparring, læring og et stærkt netværk.
Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.
Ansættelsessted
Aarhus.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Jørgensen på telefon 42 14 02 03, eller email ljor@atea.dk
Ansøgningsfrist
Send dit CV senest den 12. juli 2026.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.