Senior Finance Business Partner til kompleks IT-forretning

Fastansættelse

Ballerup
2026-10-06

I en forretning med mange indtægtsstrømme, komplekse leverancer og høje krav til lønsomhed er det afgørende at forstå, hvad der driver resultaterne, og hvor der skal sættes ind.

Derfor søger vi en Senior Finance Business Partner, som kan skabe økonomisk transparens, udfordre forretningen med fakta og omsætte data til beslutningsgrundlag for ledelsen. Rollen handler ikke primært om rapportering. Den handler om at forstå forretningen bag tallene, identificere forbedringsmuligheder og bidrage aktivt til, at vi træffer de rigtige beslutninger.
 
Du bliver en tæt sparringspartner for ledelsen i et af Ateas forretningsområder og får betydelig indflydelse på både prioriteringer og udvikling

Dine primære opgaver

Du får ansvaret for de finansielle processer i et af vores forretningsområder og bliver den primære økonomiske sparringspartner for ledelsen. Dine vigtigste opgaver bliver at:
  • Udarbejde økonomiske analyser og forklare den finansielle udvikling på månedsbasis
  • Udarbejde og vedligeholde forecasts for de kommende tre måneder
  • Analysere indtægtsstrømme på tværs af salg af timer og ydelser, transport, servicekontrakter og øvrige indtjeningsområder
  • Skabe indsigt i sammenhænge mellem timepriser, rabatstrukturer, dækningsgrader og forretningsmæssig performance
  • Analysere omkostninger og understøtte forståelsen af deres relation til aktiviteter og leverancer
  • Identificere og drive optimeringstiltag samt understøtte salgsorganisationen med økonomiske indsigter og datagrundlag

Om dig

Vi forestiller os, at du lykkes i rollen, hvis du:
  • Har erfaring med business partnering, controlling eller økonomistyring i en kommerciel virksomhed
  • Har stærke analytiske evner og motiveres af at forstå komplekse økonomiske sammenhænge
  • Har erfaring med forecasting og økonomiske månedsanalyser
  • Er komfortabel med detaljerede økonomiske beregninger og analyser af indtægts- og omkostningsstrømme
  • Formår at kommunikere økonomiske budskaber klart til både ledelse, drift og salg
  • Arbejder proaktivt, struktureret og tager initiativ til forbedringer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en salgsorganisation og har arbejdet med Qlik Sense eller lignende BI-værktøjer.
 

Derfor skal du vælge Atea

Du bliver en del af et mindre team på fem medarbejdere, hvor kvalitet, samarbejde og vidensdeling er afgørende for vores succes. Samtidig får du en rolle med høj synlighed og stor indflydelse på de beslutninger, der driver forretningen.
Derudover får du:
  • En central rolle tæt på ledelsen
  • Mulighed for at præge arbejdsgange og optimere processer
  • Indflydelse på udviklingen af finansielle indsigter og digitale løsninger
  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og korte beslutningsveje
  • Arbejdsplads i Ballerup med fokus på fleksibilitet, samarbejde og et godt arbejdsmiljø

Ansættelsesdato

Snarest muligt.

Ansættelsessted

Atea, Ballerup.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os derfor retten til at afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Rikke Winther Nielsen, Director i Finance Partnering, på rikke.winther.nielsen@atea.dk

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Ballerup
2026-10-06