Senior Solution Advisor Azure & Cloud Transformation
Fastansættelse
Mange organisationer står over for komplekse beslutninger om cloud, modernisering, sikkerhed, data og AI. Som Senior Solution Advisor i Atea hjælper du kunder med at omsætte disse muligheder til løsninger, der skaber reel forretningsværdi.
Du får en central rolle i de strategiske kundedialoger og ansvar for at drive Azure-muligheder fra den første forretningsdialog til den endelige aftale. Rollen kræver tæt samarbejde med kunder, Microsoft, KAM'er, arkitekter og specialister på tværs af Atea.
Dine primære opgaver
- Drive og udvikle Azure-muligheder fra den første dialog til indgået aftale.
- Rådgive kunder om cloud transformation, modernisering, sikkerhed, data og AI.
- Facilitere workshops og rådgivende kundedialoger.
- Være strategisk sparringspartner for KAM på pipeline, kundeudvikling og account plans.
- Udarbejde business cases og kommercielle anbefalinger, der skaber værdi for kunden.
- Aktivere relevante Microsoft-programmer og fundingmuligheder.
- Skabe sammenhæng mellem Azure, Data, AI, Security, DevOps og Managed Services.
- Koordinere samarbejdet mellem kunder, Microsoft og interne specialister for at sikre fremdrift og de bedste løsninger.
Om dig
- Du har erfaring med komplekse B2B-salg inden for cloud, software, services eller teknisk rådgivning.
- Du har en solid forståelse for Azure-infrastruktur, og det er en fordel, hvis du kan tale kvalificeret om cloud governance, sikkerhed, data og modernisering.
- Du skaber troværdighed hos både CIO'er, økonomiansvarlige, driftsteams og tekniske specialister og trives med at opbygge stærke relationer til kunder, Microsoft og interne specialister.
- Du trives i længere salgsprocesser med mange interessenter, tager ansvar for fremdriften og formår at samle de rette kompetencer omkring kunden for at skabe de bedste løsninger.
- Du er nysgerrig af natur og motiveres af at forstå kundens forretning, før du anbefaler en løsning.
Derfor skal du vælge Atea
Hos Atea bliver du en del af nogle af markedets mest spændende cloud- og transformationsprojekter. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med Microsoft, nogle af branchens stærkeste specialister og Danmarks største private og offentlige organisationer.
Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø præget af samarbejde, videndeling og udvikling. Samtidig får du stor frihed, betydeligt ansvar og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på både kunder og forretning.
Ansættelsesdato
Hurtigst muligt.
Ansættelsessted
Ballerup.
Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os derfor retten til at afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Mark baagøe Hedberg Jensen, Sales Manager på mark.baagoee.hedberg.jensen@atea.dk
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.