Spring til indhold
Nyhed28-04-2026

Transformationen tager form: Positive takter for Atea i årets første kvartal

Transformationen skrider frem som forventet, understøttet af et marked med investeringslyst og en geopolitisk virkelighed, der øger behovet for en stærk digitaliseringspartner.

Ballerup, den 28. april 2026 - Atea har fremlagt regnskab for første kvartal 2026, som viser en fremgang i gross sales (bruttoomsætning) fra 1,86 milliarder kroner i 2025 til 1,97 milliarder kroner i 2026 - en stigning på 5,9%. Indtjeningen for perioden stiger også tilsvarende, idet EBIT (driftsresultatet) i 2026 lander på 7,3 millioner kroner mod 0,2 millioner i samme kvartal 2025.

"Vi mærker en klar appetit i markedet, og første kvartal viser, at vi er på rette vej; investeringslysten hos kunderne er der, også i et hardware-marked under prispres. Vi er midt i en transformation, og det tager tid. Men de positive takter bekræfter, at vores bredde, stærke partnerrelationer og rådgivende position på tværs af hele digitaliseringsrejsen hos vores kunder er de helt rigtige forudsætninger fremadrettet," siger Christian Rindtoft, Chief Financial Officer, Atea i Danmark.

Geopolitisk uro accelererer virksomhedernes teknologiinvesteringer

I marts tiltrådte Nicolai Moresco som ny administrerende direktør i Atea i Danmark, og med en klar plan for at videreføre den transformation, der allerede er sat i gang, er hans opgave nu - sammen med resten af organisationen - at accelerere arbejdet.

Den geopolitiske situation skaber et nyt landskab for virksomheders teknologiinvesteringer. Spørgsmål om forsyningssikkerhed, suverænitet og robusthed fylder mere i bestyrelseslokaler og it-afdelinger, og det stiller nye krav til rådgivningen. Øget fokus på kritisk infrastruktur, samt et generelt ønske om at stå robust teknologisk driver investeringerne fremad - og hardwareforretningen holder sig stærk, også i et marked præget af prispres.

Ateas fulde spektrum, fra infrastruktur til serviceforretning, bliver mere værdifuld i takt med større kompleksitet og det øgede behov for pålidelige løsninger. Som stabil partner i en verden i forandring mærkes efterspørgslen i markedet, og den igangværende investering i konsulentforretningen samt målsætningen om ansættelse af 100 nye konsulenter understreger ambitionen om at efterkomme kundernes behov og rykke endnu tættere på deres forretning.

The Esc Room udvider fra Sjælland til Jylland - og videre til Norden

På cybersikkerhedsområdet har efterspørgslen talt sit tydelige sprog. The Esc Room - et simuleret cyberangrebsmiljø der træner virksomheder i samarbejde, kommunikation og beslutningstagning under pres - var siden åbningen på Sjælland fuldt booket i fem måneder.

Efterspørgslen samt den positive tilbagemelding fra deltagerne satte en ny container i produktion, der i første kvartal tog opstilling i Aarhus. Dermed har både sjællandske og jyske virksomheder og organisationer nu haft mulighed for at øve sig i at håndtere et realistisk cyberangreb. Med to containere på dansk jord er næste skridt en nordisk turné fra ultimo maj, med Atea i Sverige som første stop.

“Alt i alt lander vi et første kvartal som forventet - både set i lyset af markedet og den transformation, vi fortsat er i gang med i Atea. Samtidig ser vi positive takter på den strategi, vi har lagt, som handler om at bringe hele Ateas bredde i spil hos kunderne - helt i tråd med de behov, vi møder i markedet,” afslutter Christian Rindtoft, CFO i Atea.

Fremgang i hele koncernen
Den samlede Atea-koncern afslutter første kvartal 2026 med en gross sales (bruttoomsætning) på NOK 14,8 milliarder, hvilket markerer en stigning på 11,5% fra Q1 2025. EBIT (driftsresultatet) i 2026 lander på NOK 476 millioner - en stigning på 69% siden Q1 2025. Læs mere om resultaterne for Atea i Danmark og Atea-koncernen her.

Yderligere info

Julie Toft-Nielsen Communications Specialist