Copilot+ PC’er flytter AI fra skyen og ned på enheden
I har sandsynligvis allerede investeret i hardware, der kan køre AI direkte på PC’en. I Copilot+ PC’er sker det via den indbyggede NPU – en chip, der er udviklet til at håndtere AI-opgaver lokalt. Men her er pointen: Mange virksomheder har allerede købt kapaciteten. Alt for få bruger den.
Det betyder, at potentialet ligger ubrugt, mens mulighederne med AI kun bliver større. Og det er sjældent en god strategi at lade et forretningsmæssigt forspring blive liggende ubrugt.
Fra skyen til hverdagen
AI direkte på enheden handler ikke om at vælge skyen fra. Det handler om at bruge AI rigtigt. Nogle opgaver giver bedst mening at køre lokalt på enheden. Andre skal fortsat styres centralt. Og nogle bør slet ikke sættes i gang uden den rette kontrol.
Når hurtig respons er afgørende
- Realtidsoversættelse og møder
- Opsummering og dokumentarbejde
- Lokale AI-agenter
Når data ikke bør flyttes
- Sundhed og andet sensitivt arbejde
- Edge og sikkerhed
Når netforbindelsen ikke er stabil
- Feltarbejde, offshore, anlæg og drift
Når omkostningerne bliver svære at forudsige
- Færre daglige kald til skyen
- Lavere løbende omkostninger
Mange venter stadig. Men de virksomheder, der begynder at bruge AI direkte på enheden nu, kan tage et reelt forspring.
AI kan føles som magi. AI Foundry for Windows gør det konkret
Hvis I skal bruge AI direkte på enheden i praksis, kræver det mere end den rette hardware. I har brug for en platform, der gør det muligt at bygge, styre og udrulle løsninger på en måde, der også holder over tid.
Har I Copilot+ PC’er i virksomheden, har I allerede en del af fundamentet. Med AI Foundry for Windows får I værktøjskassen til at omsætte den indbyggede AI-kraft til konkrete løsninger.
I får et rammeværk til at udvikle og tage AI i brug – både i skyen og direkte på enhederne. Det sker med færdige byggesten, understøttelse af modeller og en struktur, der gør det muligt at skalere uden at miste overblikket.
Kort sagt: AI Foundry hjælper jer med at bruge AI-kraften i jeres PC’er som et reelt værktøj. Ikke bare som en teknisk specifikation.
AI direkte på enheden giver fart. Men fart kræver styring
Uden styring kan Shadow AI hurtigt blive en del af hverdagen. Medarbejdere tager modeller og værktøjer i brug, uden at it ved, hvad der kører hvor. Data kan havne de forkerte steder, og sensitive dokumenter, indhold og identitetsdata kan blive brugt på måder, der aldrig var tænkt ind.
Hvis I ikke kan se, hvilke værktøjer der bliver brugt, hvornår de bliver brugt, og hvem der har adgang, bliver det svært at sikre sporbarhed.
AI Act og intern kontrol handler ikke om, hvor AI kører. Det handler om kontrol. Og AI på hundredvis af PC’er uden fælles styring kan hurtigt blive svært at håndtere.
Derfor er governance ikke et buzzword i denne sammenhæng. Det er forudsætningen for, at I trygt kan udnytte mulighederne.
Vi bygger ikke bare AI. Vi bygger tryg AI
Atea hjælper med at få AI direkte på enheden til at fungere i praksis – med kontrol fra start og en enkel vej i gang.
De bedste projekter starter ofte afgrænset: med en konkret udfordring, et klart formål og en løsning, der kan måles. I en workshop om AI direkte på enheden finder vi sammen de mest relevante use cases, afklarer data og risiko og lægger en realistisk plan for et prøveprojekt.
Derfra kan vi hjælpe jer med at bygge en mindre MVP på få uger og etablere den rette styring, før løsningen skaleres.
**************************
Text: Johan Bentzel
Foto: Fredrik Andersson
**************************