Spring til indhold
04-10-2025

Genanvendelse – en vigtig del af it-udstyrets livscyklus

Selvom genbrug altid er første prioritet, vil noget it-udstyr på et tidspunkt nå enden af sin levetid og skal derfor genanvendes. Genanvendelse sikrer, at værdifulde råmaterialer bliver udnyttet, og at skadeligt affald ikke belaster miljøet.

Andreas Schjølin
Head of Sustainability, Atea

Hvad betyder Genanvendelse? 

Når it-udstyr er for slidt, beskadiget eller ikke kan renses for data, skal det genanvendes. Det betyder, at udstyret bliver behandlet som affald, men på en miljømæssigt ansvarlig måde, hvor de forskellige materialer – såsom metal, plastik og sjældne jordarter – bliver adskilt og genbrugt i en ny produktion. 

Genanvendelse er derfor en vigtig del af den cirkulære økonomi, som hjælper med at mindske behovet for at udvinde nye råmaterialer, der er dyre, miljøbelastende og ofte med negative sociale indvirkninger. 

 

Derfor er genanvendelse vigtigt for din virksomhed: 

  • Ressourcebesparelse – sjældne råmaterialer genbruges frem for at blive udvundet på ny
  • Miljøbeskyttelse – korrekt håndtering sikrer, at skadelige stoffer ikke forurener
  • Overholdelse af lovgivning – sikrer at I lever op til EU’s regler for affaldshåndtering
  • Dokumentation og rapportering – I får en klima- og genanvendelsesrapport til bæredygtighedsrapportering 

 

Sådan sikrer Atea ansvarlig genanvendelse 

Når I sender udstyr tilbage til Atea, bliver det håndteret i henhold til EU’s affaldshierarki. Produkter, der ikke kan genbruges, genanvendes sikkert og effektivt med fuld dokumentation. Atea leverer altid en klimaregnskabsrapport, så I kan se præcis, hvor meget CO der er sparet ved korrekt håndtering. 

Kontakt os for en uforpligtende dialog.

 

Gør en forskel med jeres brugte it

Genanvendelse handler ikke kun om miljø. Det handler også om mennesker. 

I samarbejde med SOS Børnebyerne har Atea lanceret et nyt initiativ: Brugte laptops fra danske virksomheder bliver opgraderet og sendt til iHUBs i Kenya – teknologicentre, hvor unge lærer digitale færdigheder, får adgang til strøm og internet og opnår bedre jobmuligheder. 

Som kunde hos Atea kan I tage aktiv del i projektet ved at donere jeres udtjente laptops. Vi klarer datasletning, klargøring og distribution – I skaber både målbar social impact og bæredygtighed i praksis. 

Derfor giver det mening: 

  • Målbar bæredygtig effekt – minimer e-waste og skab direkte social værdi
  • Styrket CSR og ESG – vis kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, at I tager ansvar
  • Nem og skalerbar løsning – I siger blot ja til at donere – vi håndterer resten 

Vil I være med? Se her.