Mit arbejdsredskab er en gamechanger på farten
Hvordan skaber man forandring, når arbejdsdagen foregår i lufthavne, flysæder og kundemøder på tværs af Norden? Kristjan Hugosson, der er Lead for Global & Sustainable Business i Atea, er ofte på farten – men stadig afhængig af data, analyse og hurtige beslutninger. Udfordringen? At få arbejdet til at køre problemfrit, selv når forbindelsen er ustabil, og tiden knap. I denne artikel deler han sine erfaringer med at arbejde mere effektivt – og hvordan teknologi kan spille en afgørende rolle undervejs.
Et arbejdsliv i bevægelse
Som Lead for Global & Sustainable Business i Atea arbejder Kristjan Hugosson med at gøre leverancer til nogle af virksomhedens største kunder både mere effektive og bæredygtige Det kræver et stort overblik over data, leverancer og CO2-aftryk.
Men med en arbejdsdag, der ofte foregår i lufthavne og mellem møder, er det ikke altid givet, at forbindelsen er stabil – eller at tiden rækker. “Jeg rejser meget, og det er afgørende for mig at kunne optimere min tid bedst muligt, når jeg bruger en del ventetid i lufthavne og på flyveren,” siger Kristjan.
”Det sparer mig oceaner af tid, at jeg kan være effektiv på mine mange nordiske rejser – også uden netforbindelse”
I det sidste halve års tid har Kristjan arbejdet på sin nye PC – en Copilot+ PC. Copilot+ PC’en har en indbygget Neural Processing Unit (NPU), som gør det muligt at køre AI-funktioner direkte på enheden – uden behov for cloud eller netværk. Det betyder, at han kan fortsætte sit arbejde, også når han er offline, og batteriet holder strøm nok til en hel arbejdsdag på farten.
Hurtigere indblik med AI
Tidligere kunne det tage flere dage at gennemgå feedback og datamateriale. I dag kan Kristjan gøre det på få minutter.
”Jeg har brugt Copilot+ PC’s Researcher-værktøj til at gennemgå 20 sider med kundebesvarelser. En opgave der før tog mig flere timer er nu kogt ned til 15 minutter. Det har virkelig ændret, hvordan vi arbejder med feedback og optimering af leverancer”
Han har også bygget en AI-agent via Copilot, der kan læse og opsummere klimaaftryksrapporter – noget han og teamet tidligere brugte meget tid på manuelt.
“Jeg har lavet en Copilot-agent, der opsummerer data fra vores klimaaftryksrapporter og genererer en management-summary til kunden – det er et kæmpe skridt fremad for os”.
Øvelse gør mester
For Kristjan handler det ikke kun om at bruge teknologien selv – men om at få hele organisationen med.
“Det er ikke nok at få stukket en lækker Copilot+ PC i hænderne. Alle studier viser, at det kræver øvelse at bruge teknologien til at skabe reel værdi i sin arbejdsdag,” siger han.
Derfor har han sat gang i et internt træningsforløb, hvor Atea-medarbejdere lærer at bruge AI og Copilot i praksis – med udgangspunkt i deres egne opgaver.
”Øvelse gør mester – og derfor øver vi os sammen i Atea.”
Info
- Navn: Kristjan Hugosson
- Titel: Lead
- Afdeling: Global & Sustainable Business, Atea
- Arbejds PC: HP EliteBook X Flip G1i

