Business Architect til Strategisk Konsulent team i Atea
Fastansættelse
Har du lysten og evnerne til at arbejde med nogle af de største virksomheder i Danmark? Trives du med at være bindeleddet imellem kunden og det tekniske team, sikre høj kvalitet i projekter og udvikle løsninger med kunden i centrum? Så er det netop dig vi søger!
Hos Atea bliver du en del af et engageret og ambitiøst konsulentteam, hvor vi arbejder tæt sammen, deler viden, og er passionerede omkring vores mål. Her er der højt til loftet, plads til initiativ og mulighed for at sætte dit præg.
Som en del af vores team får du mulighed for at gøre en markant forskel hos nogle af Danmarks største og mest innovative virksomheder. Du vil blive en del af et stærkt ekspertteam, hvor du får mulighed for at udvikle og implementere IT-strategier hos nogle af Danmarks største virksomheder.
Lidt om stillingen
Du vil få ansvaret på et strategisk niveau at sikre oversættelse fra kundens forretningsstrategi til IT-/OT-strategi og arkitekturprincipper i det tekniske team, og vice versa. Der vil være fokus på kvalitet, god kundeservice og en klar proces for alle. Mere specifikt vil dine opgaver være:
- Analysere kundens forretningsstrategi og omsætte den til teknologiske løsninger
- Udarbejde IT-/OT-roadmaps og strategiske anbefalinger
- Facilitere workshops og strategiske dialoger med kunden
- Sikre og facilitere at de korrekte eksperter er tilknyttet opgaven
- Sikre overholdelse af standarder og kvalitet i løsningsforslag
- Rådgive om investeringer og teknologivalg
- Bidrage til planer, løsningsbeskrivelser, estimater og lignende leverancer
Om dig
Du har erfaring med IT-arkitektur og strategisk rådgivning. Du har evnen til at skabe stærke relationer med kunder, er analytisk og struktureret, og kan oversætte imellem kunden og det tekniske team. Derudover skal du kunne sikre sammenhæng imellem aktiviteter og strategi på alle stadier af projektet. Vi forestiller os, at du har erfaring med:
- Min 5 års erfaring med IT-arkitektur, enterprise-arkitektur, og/eller strategisk rådgivning
- Relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende erfaring
- Dybdegående forståelse for IT-infrastruktur, OT, og digitale platforme
- Kommunikativ, evne til at skabe relationer og samarbejde på tværs
- Erfaring med compliance og governance
- Strategisk og analytisk mindset
- Flydende i dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
Hos Atea Consulting bliver du en del af et nordisk konsulenthus med over 1.400 dygtige kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder. Vi tror på, at vi kan mere sammen end hver for sig – derfor deler vi viden, spiller hinanden gode og arbejder som ét hold. Vores drivkraft er at skabe værdi og løsninger, der gør en reel forskel for dem, vi samarbejder med.
Du vil opleve at vi har fokus på trivsel og balance i hverdagen, fordi vi ved, at fleksibilitet og arbejdsglæde er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste resultater. Her er mange muligheder for at udvikle dig, både fagligt og socialt. Uanset om du vil fordybe dig teknisk, prøve nye ansvarsområder af, eller tage det næste skridt i din karriere, så støtter vi dig hele vejen med sparring, læring og adgang til et stort netværk af specialister.
Lokationer
Vi har teams i Ballerup og Aarhus, og ansættelse vil være mulig på begge lokationer.
Ansøgningsfrist
27. december 2025. Vær opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale, og kan vælge at lukke rekrutteringen når vi har fundet den rette kandidat.
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Flemming Aaen Jensen på email: flemming.aaen.jensen01@atea.dk.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.