Senior Manager til Network & Security team i Atea

Fastansættelse

Ballerup
2026-02-06

Er du klar til at tage ansvar og gøre en forskel i Danmarks største IT-hus, Atea? Vi søger en konsulentchef til vores Netværk- og Sikkerhedsteam, der evner at motivere mennesker, skabe forretning og være med til at forme fremtidens IT-løsninger i Østdanmark.

Du bliver leder for et team på ca. 15 konsulenter og får ansvar for både den daglige ledelse og den langsigtede udvikling af teamet. Konsulenterne rådgiver, designer og implementerer netværks- og sikkerhedsløsninger for vores kunder.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med salg, kunder og vores teknologipartnere (Cisco, Fortinet, Aruba, Palo Alto) – og du får stor indflydelse på, hvordan vi udvikler vores forretning i Østdanmark.

Rollen som konsulentchef for Netværk & Sikkerhed rapporterer til konsulentdirektøren for vores Netværks- og Sikkerhedsforretning, og sammen med konsulentchefen for Vest, vil I med udgangspunkt i et tæt samarbejde få rig mulighed for at præge den samlede forretning.

Det vigtigste for os er ikke, hvor mange år du har været leder – men at du har lysten, energien og evnen til at få mennesker til at lykkes. Du skal have en god forretningsforståelse og kunne se, hvordan viden og teknologi skaber værdi for vores kunder. Du behøver ikke have alle svarene – men du skal have lysten til at finde dem. Når du evner at få andre til at lykkes, skaber du både fremdrift og fællesskab. Det er dét, der gør en god leder i vores øjne.

Dine primære opgaver:
Du vil som vores nye Senior Manager skulle favne bredt og selvstændigt. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Motivere og udvikle dit team – både fagligt og menneskeligt.
  • Drive og udvikle forretningsområdet sammen med kolleger og kunder.
  • Være bindeled mellem teknologi, forretning og strategi.

Det her er ikke bare en lederrolle – det er en mulighed for at være med til at bygge noget større. Vi står midt i en vigtig transformationsrejse og du bliver en del af et område med høj strategisk bevågenhed. Din indsats vil være væsentlig for, at vi lykkes med at vokse, både i antal medarbejdere og i forretningsmæssig gennemslagskraft.

Hvem er du?
Du er nysgerrig, ambitiøs og har lyst til at tage ansvar. Du kan lide at arbejde med mennesker og trives i en rolle, hvor du både skal tænke strategisk og være tæt på hverdagen. Vi værdsætter både erfaring og potentiale – vigtigst er din lyst til at lære og udvikle dig sammen med os. Vi forestiller os, at du har:

  • God forretningsforståelse og kan se muligheder i markedet.
  • Teknisk indsigt – gerne inden for netværk og sikkerhed, men andre fagområder kan også være relevante.
  • Dygtig til at kommunikere og skabe overblik.
  • Erfaring fra IT- eller konsulentbranchen.
  • Trives med at skabe resultater gennem andre og motiveres af at se dit team lykkes.
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Vi tilbyder:
Hos Atea Consulting bliver du en del af et nordisk konsulenthus med over 1.400 dygtige kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder. Vi tror på, at vi kan mere sammen end hver for sig – derfor deler vi viden, spiller hinanden gode og arbejder som ét hold. Vores drivkraft er at skabe værdi og løsninger, der gør en reel forskel for dem, vi samarbejder med.

Du vil opleve at vi har fokus på trivsel og balance i hverdagen, fordi vi ved, at fleksibilitet og arbejdsglæde er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste resultater. Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab med en aktiv personaleforening, der står bag alt fra sport og sociale arrangementer til kulturelle oplevelser. Det styrker sammenholdet og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende – både fagligt og menneskeligt.

Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.

Ansættelsessted
Ballerup.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Konsulentdirektør for Netværk og Sikkerhed, Morten Bugge, på telefon +45 6010 8056 eller morten.bugge@atea.dk.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 6. februar 2026. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Ballerup
2026-02-06