Senior Manager – leder for ét af vores to projektlederteams i Ballerup

Fastansættelse

Ballerup
2026-03-03

Brænder du for at sætte retning, udvikle mennesker og skabe stærke projektleverancer?

Er du en kommercielt skarp leder, der kan balancere både forretning, leverancer og menneskelig udvikling? Besidder du solid erfaring med projekt- og programledelse, og trives du bedst der, hvor tempoet er højt og ambitionsniveauet lige så?
Så er du måske den næste leder af ét af vores to projektlederteams i Ballerup.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med mere end 20 erfarne projektledere lokalt og et tæt samarbejde med vores kolleger i Aarhus og på tværs af Atea Consulting. Kort sagt, du bliver en del af et sted, hvor vi mener det, når vi siger, at vi spiller hinanden bedre.

Dine primære opgaver
Som Senior Manager bliver du en central spiller i vores leveranceteam, med ansvar for både mennesker, metoder og markedet. Mere specifikt vil du:

  • Lede dit eget team på 10–15 projektledere med fokus på udvikling, trivsel og leverancer, der sidder lige i skabet.
  • Sikre kommerciel værdi i samarbejde med Salg og vores kommercielt ansvarlige, der hvor mulighederne opstår, og hvor de lukkes.
  • Udvikle og fastholde vores projekt- og leverancemetoder, så vi fortsat hæver barren.
  • Holde styr på driftsdisciplinen: ressourcestyring, tidsregistreringer, forecasting og fakturering.
  • Bidrage til vækst, både ved at udvikle teamet og ved at spotte nye muligheder hos kunderne.
  • Repræsentere Project Execution & Engagement i kundedialoger og styrke relationerne til vores strategiske kunder.

Om dig – det vi forestiller os (men du må gerne overraske positivt)
Du er en leder som har dokumenteret erfaring som personaleleder og trives i rollen som coach, sparringspartner, og retningstager. Du forstår forretning og tænker kommercielt som en naturlig del af hverdagen, og samtidig bevæger du dig ubesværet i et miljø med højt tempo, højt til loftet og humor, der nogle gange er overraskende god for en konsulentafdeling.

Derudover har du:

  • Flere års erfaring med personaleledelse, gerne af projektledere eller specialister.
  • Relevant videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring.
  • Indgående kendskab som projekt- eller programleder.
  • Erfaring med IT relaterede projekter og tekniske miljøer.
  • God forretningsforståelse og evnen til at skabe kommerciel værdi.
  • Evnen til at bygge stærke relationer, både internt, med kunder, og på tværs af afdelinger.
  • Flydende i dansk og engelsk, både i skrift og tale, for bedst at kunne servicere vores kunder.

Vi tilbyder
Hos Atea Consulting bliver du en del af et nordisk konsulenthus med over +1.000 dygtige kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder. Vi tror på, at vi kan mere sammen end hver for sig – derfor deler vi viden, spiller hinanden gode og arbejder som ét hold. Vores drivkraft er at skabe værdi og løsninger, der gør en reel forskel for dem, vi samarbejder med.

Du vil opleve at vi har fokus på trivsel og balance i hverdagen, fordi vi ved, at fleksibilitet og arbejdsglæde er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste resultater. Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab med en aktiv personaleforening, der står bag alt fra sport og sociale arrangementer til kulturelle oplevelser. Det styrker sammenholdet og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende – både fagligt og menneskeligt.

Ansættelsessted
Ballerup

Start dato
Gerne 1. april og senest 1. maj

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stilingen, så kontakt gerne Christina Rasch, Director, på tlf: 4014 1665 eller email christina.rasch@atea.dk.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 3. marts 2026. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Ballerup
2026-03-03