Atea er for femte år i træk blandt verdens mest bæredygtige virksomheder
Ballerup den 21. januar 2026 – Global 100-listen regnes som en af verdens mest respekterede og databaserede bæredygtighedsranglister og omfatter udelukkende børsnoterede virksomheder med en årlig omsætning på over én milliard amerikanske dollars. Vurderingen baserer sig blandt andet på klimaindsats, gennemsigtighed, ressourceforbrug og virksomheders påvirkning gennem deres kerneforretning.
“Den internationale anerkendelse bekræfter den langsigtede retning, Atea har lagt for sit bæredygtighedsarbejde. Bæredygtighed er ikke et særskilt spor, men tænkt ind i den måde, vi udvikler løsninger og samarbejder med kunder og partnere på,” siger Andreas Schjølin, Head of Sustainability i Atea Danmark.
Ateas position på Global 100-listen bygger på et mangeårigt, systematisk arbejde med cirkulær økonomi, Life Cycle Management, ansvarlige leverandørkæder og gennemsigtig rapportering, tæt koblet til virksomhedens kerneforretning og kundernes behov.
”Vi er stolte af den globale anerkendelse, som er et vigtigt kvalitetsstempel for Atea. Vi fortsætter vores arbejde med bæredygtighed, og i takt med at data og kunstig intelligens fylder mere, bliver det endnu vigtigere at stille klare krav til, at cirkulære principper og ansvarlighed er tænkt ind i teknologien fra begyndelsen,” siger Andreas Schjølin, Head of Sustainability i Atea Danmark.
Det er også disse emner, som danner rammen for årets Atea Sustainability Focus (ASF) event, hvor Atea samler kunder, partnere og eksperter med fokus på The Future of IT — The Next Chapter in Sustainable Transformation. Her sætter Atea fokus på, hvordan data, AI, digitalt samarbejde og cirkulære principper kan omsættes til reel, målbar bæredygtighed på tværs af værdikæden.
Flere internationale anerkendelser i 2026
Global 100-placeringen føjer sig til en række internationale bæredygtighedsanerkendelser som Atea har modtaget i 2026, herunder:
- Optagelse på CDP’s “A List” for klimaindsats og transparens
- EcoVadis’ platinrating for sjette år i træk – blandt de øverste 1 % globalt
- Udpegning blandt World’s Most Sustainable Companies 2025 af TIME og Statista
- Anerkendelse fra Financial Times og Statista for markante reduktioner i drivhusgasudledninger.
- Modtagelse af ESG Transparency Award fra EUPD Research med “Excellence Class”-betegnelse
Yderligere info