04-07-2022

Sådan giver kunstig intelligens hjemmeplejerne superkræfter!

Med forankring i ledelsen og implementering i øjenhøjde kan kunstig intelligens gøre en dramatisk forskel i den kommunale hjemmepleje.

Peder Stein Burgaard
Director, Business Development - Sundhed & velfærd

Vi ved det godt. Manglen på arbejdskraft og varme hænder i hjemmeplejen bliver ikke mindre – tvært imod. Samtidig vokser andelen af plejekrævende borgere. En af løsningerne på den tilsyneladende uløselige gordiske knude er velfærdsteknologi - med kunstig intelligens som et af de mest lovende optimeringsløsninger.

Problemet er bare, at hverdagen i hjemmeplejen ofte ikke er kompatibel med den teknologi, der på papiret, ville kunne give den enkle hjemmeplejer superkræfter. Lad mig give et eksempel: Når jeg taler med de udførende medarbejdere hos de pressede danske kommuner omkring anvendelse af kunstig intelligens, går særligt to ord igen; distance og uklarhed.

Medarbejderne føler meget stor distance til de fine slides og digitaliseringsprogrammer, som helt korrekt sætter retning, men som ikke nødvendigvis afspejler udfordringer og dagligdagsbehov. På samme tid fortæller de samstemmigt om uklarheder i omsætningen af den strategiske retning til noget operationelt. Deres overordnede spørgsmål er derfor: Hvordan bliver implementeringen af kunstig intelligens værdiskabende for dem selv, og ikke mindst borgerne og deres familier, uden at initiativet resulterer i endnu flere dokumentationskrav og yderligere bureaukrati?

Svaret falder mellem mange stole i min optik. Her bærer både politikere, kommunaldirektører, sundhedsdirektører, ældrechefer og velfærdskonsulenter ansvaret, men ikke én kan selvstændigt omsætte retning til handling. Til gengæld kan ledelsen i kommunerne nå rigtig langt, hvis de fra starten inkluderer alle stakeholders i et agilt team fra top til bund, så beslutninger kan træffes hurtigt. Det er dog vigtigt, at beslutningstagerne sætter sig for bordenden og selv træffer de endelige valg.

Min observation er nemlig, at beslutningshastigheden er faldet tilbage til før corona-kriseniveau, fordi beslutningstoppen nu igen uddelegerer og beslutninger træffes langsomt. Under corona kunne man på fem uger beslutte og udvikle videofunktionen i ’MinLæge’. Manglen på arbejdskraft, er også en krise for velfærden, fordi det nuværende serviceniveau ikke kan opretholdes med den nuværende bemanding. Det kræver involvering fra toppen og beslutningsmøder i langt højere frekvens.

Til gengæld er belønningen for at nå i mål med forankring i toppen, høj beslutningsfrekvens og implementering af kunstig intelligens i øjenhøjde stor. Kunstig intelligens giver hjemmeplejerne et datastøttet beslutningsfundament, hvor relevante, proaktive indsatser kan aktiveres tidligere, mens ikke-relevante indsatser afsluttes.

Fx kan man via kunstig intelligens og historiske data sammenligne antallet af indsatser og ydelser på næsten identiske borgere med samme forløb, alder og sygdomsforløb. Hvorfor modtager borger A eksempelvis fem ugentlige besøg, mens borger B kun modtager ét?

Denne indsigt giver stof til eftertanke for hjemmeplejerne, for overserviceres borger A eller har borger B bare et større socialt netværk? Denne viden kan omsættes til arbejdskraftsbesparende aktiviteter,  i og med fokus på borger A også kan være indsatser fra frivillige eller borger-til-borger netværk. Det kan også være, at borger B har nemmere adgang til familien og forebyggende træning via andre velfærdsteknologier såsom skærmbesøg. På den måde kan familien nemt følge med og tage aktiv del i hverdagen og på afstand være tættere på og digitalt nærværende. 

Medarbejderne skal være i fokus og føle sig set og hørt på kulturrejsen, når deres arbejdsmetoder skal forstærkes med kunstig intelligens. Én ting er helt sikkert - med anvendelse af kunstig intelligens bliver slutproduktet hjemmeplejere med superkræfter.