Senior Systemkonsulent

I tæt samarbejde med resten af Infrastructure as a Service Change and Project teamet får du ansvaret for implementering af nye kunder og udførsel af ændringer for eksisterende kunder eller services. Du får en spændende, udfordrende og afvekslende dagligdag, hvor du som Senior Systemkonsulent kommer til at arbejde med en række produkter fra Microsoft, HP, Citrix, VM-Ware samt en række cloud-services.

Ballerup
2019-05-01

Få succes som Senior Systemkonsulent hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Som Senior Systemkonsulent i IaaS Change and Project teamet får du en stor kontaktflade med både kunder, kollegaer og eksterne leverandører. Dit nærmeste team er kollegaer i Ballerup og Riga. Denne stilling er i Ballerup, men der må påregnes rejsedage i begrænset omfang. IaaS Change and Project er en afdeling i Atea Managed Services, som leverer alt i it outsourcing til vores kunder.

Vi er en afdeling med et meget højt drive, godt humør og ikke mindst en vilje til at levere services af høj kvalitet til vores kunder. Vi arbejder kontinuerlig forbedring af metoder og løsninger til opgaverne.

  

Dine primære opgaver

  • Estimering, planlægning og implementering af kunder i vores infrastruktur eller Public Cloud i tæt samarbejde med vores team af Transition Managers
  • Technical Lead på mere komplekse forandrings– eller implementeringsprojekter
  • Udarbejde dokumentation og lave driftsoverdragelse af viden fra vore kunder og deres systemer til driften
  • Forestå implementering og fejlsøgning af Microsoft infrastruktur i forbindelse med transitionsprojekter

 

Om dig

Som person er du en, der går til opgaver, kendte som ukendte, med åbent sind og gå på mod. Du arbejder selvstændigt, vedholdent og tager ansvar. Du kommunikerer klart og effektivt med kollegaer og kunder - mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Du mener, at videndeling er en væsentlig del af at skabe en god arbejdsdag. Derfor tager du aktiv del i videndeling med dine kollegaer, både i teamet, resten af Atea, samt om nødvendigt også med kunderne. Med andre ord, du er en effektiv team-spiller. Du forstår nødvendigheden af at overholde deadlines og fokusere på kundens oplevelse af den leverede service.

 

Kvalifikationer

Det forventes, at du har en teknologisk uddannelse som f.eks. Datamatiker eller tilsvarende praktisk erfaring.

Vi forventer, at du har mindst 8 års erfaring inden for IT, herunder mindst 5 år inden for IT Services og Outsourcing.

Du forventes at have indgående kendskab til én eller flere af følgende teknologier:

VMWare, V-cloud, Azure, AWS, Hyper-V, Skype for business, MS SQL, Exchange, AD og Windows OS på servere

 

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager, Casper Glasius-Nyborg på tlf. 3078 1645.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 1. maj 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med CV allerede i dag.

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

 

 

Ballerup
2019-05-01
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer