Teknisk konsulent til Software Asset Management

Har du lyst til at supportere vores kunder såvel som vores egne SAM konsulenter med korrekt dataindsamling i deres IT miljøer, undervise vores kunder i licensstyringsværktøjer samt udvikle scripts og værktøjer? Så har du her muligheden for at indgå i et super kompetent team af SAM konsulenter.

Ballerup
2021-01-19

Bliv en af alle os i Atea

I Atea tilbyder vi både hardware- og softwareprodukter, konsulentydelser og serviceaftaler til vores kunder. I vores team, Software Business Optimization, er vi eksperter i Software Asset Management samt aftale- og licensregler. Vi hjælper derfor vores kunder med at have overblik, være compliant og have styr på processerne.

 

Som Teknisk konsulent i SAM teamet, vil du indgå i et team med 10 af Danmarks bedste eksperter indenfor bl.a. software compliance, som er specialiseret i at understøtte kunders softwarerejse. I teamet brænder alle for at sikre, at vores kunder får den rigtige vejledning, overblik og sikre deres software. Du vil som Teknisk konsulent i teamet fungere som teknisk ekspert og yde teknisk sparring og undervisning ud mod kunderne, og internt i Atea vil du yde support til kollegerne i forbindelse med dataindsamling og udvikling af værktøjer.

 

Dine primære opgaver

Du får en bred portefølje af opgaver som:

  • Teknisk support ifm. dataindsamling til brug for diverse analyser, der foretages af vores SAM konsulenter
  • Teknisk support af SAM tools (Snow, LicenseWatch) i samarbejde med vores kollegaer i Riga
  • Undervisning i brugen af licensstyringsværktøjer – både funktioner samt det tekniske set-up
  • Support og udvikling af excel-macroer og værktøjer
  • Validering og opdatering af tekniske guides til både kunder og vores SAM konsulenter.
  • Pre-sales af SAM services med en teknisk vinkel
  • Hvis du har kendskab til IBM ILMT vil det være en fordel.

 

Om dig
Din store motivationsfaktor er ønsket om at sikre en professionel og teknisk understøttelse af kundens software compliance, hvor du yder en teknisk stærk rådgivning.

Som person arbejder du struktureret og selvstændigt. Du trives med at fungere som den tekniske ekspert, og til tider fordybe dig i udviklingen af værtøjer. Derudover beskriver andre dig som troværdig og velovervejet i din dialog med kunderne. Du er positiv og med til at skabe en god relation til både dine kolleger i teamet og til dine kunder.

 

Kvalifikationer

Du har følgende kvalifikationer, men er også realistisk om, at du kan tillære dig kvalifikationer. Så du har erfaring med:

  • At arbejde med VB og PowerShell scripts
  • At arbejde med scripts og dataindsamling i kunders IT miljøer
  • Licensstyringsværktøjer som Snow og LicenseWatch
  • SAM tools fx Microsoft MAP Toolkit, RVTools og SQL scripts enten i nuværende eller tidligere stillinger
  • Udvikling af og fejlfinding i macroer i Excel
  • Både skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk, da du er teknisk bindeled til vores kollegaer i Riga
  • Evt. udarbejdelse af ILMT rapporter for kunders IBM miljø
  • Kan begå dig som pre-sales konsulent hos vores kunder

 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt

Så hurtigt som muligt

 

Ansættelsessted
Ballerup

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleader, Helle Bruhn, på enten telefon 30781029.

 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 19. januar 2021. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat – send derfor hellere din ansøgning i dag end om en uge.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

Ballerup
2021-01-19
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer