Spring til indhold

Er du vores nye netværkssuperhelt?

Så bliv en del af os! Her kan du arbejde med masser af spændende opgaver inden for netværk, sikkerhed, wireless, IoT eller automatisering – og samtidig være med til at udfordre hverdagen.

Ballerup,Aarhus
2021-05-26

Er du vores nye netværkssuperhelt?

Mød et team med superkræfter

På vores kontorer i Ballerup og Aarhus sidder vores dygtige konsulenter og andre specialister, som er dedikerede til at levere de bedste netværksløsninger for vores kunder. Ligegyldigt hvilket kontor du ender på, vil du få en masse ivrige skrivebordsnaboer med næsten overnaturlig meget viden og ekspertise om Cisco, Microsoft, Citrix og alt derimellem.

Se her hvordan det er at være en del af netærket https://www.atea.dk/partnere/cisco/en-del-af-netvaerket/

 

Som netværkskonsulent vil du primært:

  • rådgive og sparre med vores kunder omkring deres netværksarkitektur og behov 
  • analysere, designe og implementere komplekse netværksløsninger
  • udvikle løsningskoncepter og strategier.

 

Du bruger meget af din tid ude hos kunderne, men er også inde på kontoret hver uge. Her kan du blandt andet bruge tid på at holde dig opdateret på de nyeste udviklinger og dele erfaringer og gode ideer med kollegerne – og de bedste af dem kan også blive til virkelighed.

 

”Det skete for eksempel lidt for ofte, at konsulenterne stod ude hos kunden og manglede materialer til opsætning af nye netværk. Men så kom en af vores konsulenter, Mads, med ideen om at lave ’konsulentkits’ med kabler, skruer og andre dele, man kunne få brug for. Det har vi implementeret, og det har gjort en kæmpe forskel,” fortæller senior manager Morten Saabye, som håber, at du også vil bidrage med gode ideer, som kan implementeres i Atea.

 

Bliv en af alle os i Atea

Vi har over 18 års erfaring med at hjælpe vores kunder – store som små, private som offentlige – med at skræddersy netværksløsninger, der skaber værdi. Vi prioriterer de langvarige relationer og gør en dyd ud af at være ”The Place 2 Be”, uanset om du er kunde, partner eller medarbejder.

 

Du bliver derfor en del af en virksomhed, som konstant stræber efter at være den bedste på alle strategiske områder. Og når vi ikke er ude og løse opgaver for vores kunder, sørger vi for at dele viden med og udfordre hinanden med hackathons og andre sjove events.

 

”En af de andre konsulenter, Anders, nævnte på et tidspunkt, at nogle af de brugte overvågningskameraer virkede usikre. Så vi arrangerede en hackathon, hvor konsulenterne splittede kameraer og systemer ad. Bagefter fik vi faktisk etableret et projekt med leverandørerne, hvor vi sammen fandt frem til fede løsninger. Det kan du også være med til sammen med os,” siger Morten.

 

Netværksekspert med kundetække

Da opgaverne kommer fra kunderne, er det vigtigt, at du er serviceminded og imødekommende, og at du forstår at stille de rigtige spørgsmål, så du kan få afdækket deres behov og leveret den rette løsning. Samtidig er du indstillet på en hverdag, hvor opgaver med høj prioritet kommer ind fra højre, og hvor samarbejde er vejen til at få løst enhver udfordring.

 

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • 5 års IT-erfaring
  • erfaring med analyse, design og implementering af komplekse netværksløsninger
  • en Cisco CCNP-niveau eller lignende certificering inden for enten routing og switching, sikkerhed, service provider eller wireless
  • kendskab til HPE/Aruba, Aruba ClearPass, Aruba OS, Aruba Mobility Controller, Palo Alto Firewall og NextGen firewalls såsom Firepower
  • gode kommunikationsegenskaber på dansk og engelsk.


Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til at bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Aarhus eller København.

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Morten Saabye på telefon +45 4214 0440 eller Manager Flemming Aaen på telefon +45 4214 0198.

 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 26. maj 2021. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.


Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

Ballerup,Aarhus
2021-05-26
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer