Har du lyst til at hjælpe Ateas kunder med alt fra implementering og udvikling til fejlfinding og support af deres Cisco UC-installationer?
Bliv en af alle os i Atea
Du bliver en del af UC Collaboration hvor du til en start får en masse dygtige kolleger, og inden for kort tid kan være med til at byde velkommen til flere – vi har nemlig vokseværk.
Arbejd i spændingsfeltet mellem udvikling og support
Som Cisco-specialist får du både ansvar for implementeringen af ny infrastruktur – ligesom du vedligeholder og optimerer eksisterende platforme hos vores kunder. Det vil du både gøre remote og on site ude hos kunderne, afhængig af opgaven. Vi arbejder ud fra et veltilrettelagt årshjul, men vi håndterer også hastesager, hvis vores kunder har udfordringer med en løsning.
Du vil arbejde meget på tværs af Atea og bl.a. sidde tæt på vores Servicedesk og Salgsdivisioner. Mere præcist bliver det din opgave at:
”Vidensdeling og positiv sparring er en vigtig del af måden, vi arbejder på, og vi håber, du vil bidrage til din og vores udvikling,” fortæller din kommende leder Frederik Kolls.
Her går fleksibilitet og kammeratskab hånd i hånd
Det er vigtigt, at arbejde og privatliv er i harmoni. Hvis det betyder, at du har brug for at arbejde hjemme et par dage om ugen, så ser vi på det. Fleksibilitet er vigtigt for os, både ift. kunder og medarbejdere.
Vi proriterer trivsel og social tilknytning kolleger imellem, så du vil få rig mulighed for at lære dine kolleger at kende via faglige og sociale arrangementer.
Holdspiller med servicetalent
Du glæder dig til at være på forkant med den nyeste udvikling inden for Cisco UC, og din begejstring smitter af på kunderne, når du taler med dem. Du går gerne selvstændigt til dine opgaver og sætter en ære i at løse dine projekter inden for den aftalte tid.
Derudover forestiller vi os, at du:
Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder
Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til at bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.
Ansættelsestidspunkt
Hurtigst muligt
Ansættelsessted
Ballerup
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Frederik Kolls på 3078 1478
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 7. februar 2021. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.
Du skal være med til at bygge Danmark med it
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte, det kan skabe for vores samfund.
Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.
Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.