Team Lead/ Manager til Atea Flexible Benefits

Vil du være med på vores vækstrejse i Atea Flexible Benefits, hvor fokus er på udvikling og strømligning af vores forretning? Vi løber stærkt, hvilket har resulteret i en tocifret årlig vækstrate.

Ballerup
2019-09-12

 

Bliv en af alle os i Atea
Atea Flexible Benefits, er en del af Atea A/S, som er Nordens førende leverandør af IT infrastruktur.

Vi har dog valgt at specialisere os i at levere ”frit valgs koncepter” til Ateas kunder primært med omdrejningspunkt i kundens workstations, hvilket understøtter Atea’s strategi om ”Digital Workspace”.

Vi er hos Atea Flexible Benefits drevet af en stærk kultur, som vi er meget stolte af og vores motto er: ”Culture eats strategy for Breakfast”

Vi søger nu en ”HandsOn” leder til Customer Success teamet, der er et ud af tre ”ben” i Atea Flexible Benefits. Teamet er omdrejningspunkt for næsten alle opgaver omkring den løbende håndtering af vores kunder og er en forholdsvis ny enhed. Derfor forventer vi at du drives af at ”bygge noget sammen med dine kollegaer” samtidig med at du enten er orienteret i retning af kundeadministration eller hardcore projektledelses funktioner. Du skal forstå at motivere og udvikle forskelligheder i teamet – et team som er kendetegnet ved høj professionalisme, godt humør og frem for alt en proaktiv adfærd med frihed under ansvar.

Dine primære opgaver

Med udgangspunkt i Ballerup vil dine vigtigste opgaver som kollega i Customer Succes være at sikre administrationen af kundernes aftaler fungerer optimalt – fra start til slut. Du får en bred kontaktflade med næsten alle afdelinger i Atea og med vores samarbejdspartnere, som blandt andet består af teleleverandører i Danmark. Endvidere indgår du i ”mini teams” i forbindelse med dit samarbejde med vores sælgere og supply specialister.

Dine kvalifikationer og erfaringer vil have indflydelse på dine opgaver der bl.a. vil være:

 

  • Sikre professionel håndtering af kundehenvendelser – både fra den professionelle part (B2B perspektiv) og når du er i dialog direkte med kundens medarbejdere (B2C tankegang)
  • Sikre at kontraktuelle SLA overholdes uden vi går på kompromis med kvaliteten
  • Stakeholder management så alle interessenter er opdaterede og klædt på til enhver dialog med kunden
  • Projektledelse ved styring og implementering af kundeprojekter
  • Tværorganisatoriske projekter herunder lean principper og andre proces optimerings tiltag
  • At sikre at afdelingen arbejder proaktivt med fokus på kontinuerlige forbedringer af forretning, processer og værktøjer
  • At sikre medarbejder-empowerment gennem motivation og indsigt
  • Personaleledelse og medarbejderudvikling

 

Det er derfor vigtigt at du er robust og bevarer overblikket, når det går rigtig stærkt.

 

Om dig

Du arbejder proaktivt og forstår at få dit team samt dig selv til at levere høj kvalitet til deadline. Du er grundig, og har ikke noget imod at indgå i driften med dit team. Det er let for dig at prioritere, og kende betydningen af god planlægning. Af natur er du positiv, samt åben overfor kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Verden forandrer sig konstant hvormed du betragter forandringer som mulighedsgivende og søger løsninger indenfor de givende rammer. Du har et enormt drive og har let ved at motivere dig selv i hverdagen.  

 

Kvalifikationer

  • Du har minimum 3 års ledelseserfaring, og er klar til nye udfordringer
  • Du har haft succes med at få og opretholde ”glade kunder”
  • Forstår og drives af at ”levere på en aftale”
  • Du har fornemmelse for at ”spille alle interessenter gode” samtidig med du har en sund afvejning
  • mellem ”godt nok” og ”behovet for lidt ekstra”
  • Du er fortrolig med MS Office pakken og der er en fordel hvis du har arbejdet med Navision eller BI værktøjer.

 

Vi fejrer dine succeser og investerer i dig som medarbejder

Vi fejrer dine succeser. Ikke kun fordi vi samler på glade kunder, men fordi dine succeshistorier i Atea har betydning for Danmarks digitale rejse. Vi ser det som vores ansvar at medvirke til et bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega.

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt – dog med ønske om at der er indgået aftale med en kommende kollega ved udgangen af Q3 2019.

 

Ansættelsessted

Atea’s danske hovedkontor i Ballerup.

Kundebesøg kan forekomme, men vil være planlagte så det tilstræbes af blive tilpasset familiens hverdag.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Yamaue, Manager, Operation - Flexible Benefits (3078 1841) eller Peter Nordam, Nordic Operation Director (3078 0087).

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV seneste den 12. september 2019 . Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

 

Ballerup
2019-09-12
Tilbage til Karriere
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer