Spring til indhold
Pressemeddelelse 05-02-2014

Årsregnskab 2013: Stabil indtjeningsfremgang for Atea

Atea, der er Nordens største leverandør af it-infrastruktur, kan igen glæde sig over et flot driftsresultat med vækst på bundlinjen, som følge af øget indtjening på driftsydelser og salg af services.

Ballerup, den 5. februar 2013 – Atea A/S’ omsætning i fjerde kvartal 2013 var DKK 1.604 millioner, hvilket blev et fald på 8,7 procent sammenlignet med samme kvartal 2012. I perioden har Atea et driftsresultatet (EBITDA) på DKK 127,7 millioner. Det er en forbedring af indtjeningen på 2,3 procent. Det betyder, at EBITDA-margin i Atea A/S forbedres fra 7,1 til 8,0 procent.

En tendens i markedet er, at flere og flere virksomheder ønsker et standardiseret driftsmiljø for end-user-services og derfor vælger en selektiv udlicitering af it-driftsopgaver, for dermed at opnå en mere effektiv og fleksibel drift. Senest har Atea indgået en 4-årig end-user-aftale med forsikringsselskabet Tryg, som er Nordens næststørste forsikringsselskab, der omfatter devices, servicedesk og printydelser til 3.700 medarbejdere.

”Med Ateas kompetencer og mangeårige erfaring på området er jeg overbevist om, at flere virksomheder i den kommende periode vil vise os samme tillid,” siger administrerende direktør  Claus Hougesen, Atea A/S.

Forventning om nye it-investeringer i 2014

Kvartals- og årsregnskabet afspejler stadig et marked, hvor efterspørgslen på pc’er er faldende, og hvor dette fald ikke er blevet kompenseret af et øget salg af smartphones og tablets. Det forklarer nedgangen i Ateas omsætning i hardware-forretningen*.

”Vi forventer en stabilisering af pc-markedet i 2014, og vi kan så småt mærke, at opsvinget er på vej til Danmark. Flere virksomheder begynder at planlægge migrering til Windows 8.1. Det betyder it-investeringer og udskiftning af den bestående pc-platform hos mange virksomheder. Derfor forventer vi, at markedet vil tage fart og ser frem til det kommende år,” siger Claus Hougesen.

Atea koncernens omsætning stiger markant

I fjerde kvartal 2013 endte Atea koncernens omsætning på NOK 6.856 millioner, svarende til en vækst på 8,3 procent sammenlignet med fjerde kvartal 2012. Softwareomsætningen steg med 3,4 procent, serviceomsætningen steg med hele 11,4 procent, mens hardware-omsætningen steg med 9,2 procent. EBITDA for Atea koncernen endte på NOK 360 millioner, svarende til en stigning på 3,3 procent, sammenlignet med samme periode sidste år.

For hele år 2013 endte omsætningen på NOK 22.1 mia., hvilket er en flot stigning på 5,6% sammenlignet med 2012. EBITDA for år 2013 endte på NOK 800 millioner. 

 

*Ifølge IDC er erhvervsmarkedet for pc faldet cirka 12 procent i 2013



Kvartalsregnskab for Atea A/S 2013, Q4 - Danmark

Atea Danmark A/S

Beløb i millioner DKK

Q4 2013

Q4 2012

Q4 y-o-y

Omsætning

1.604,5

1.756,5

- 8,7%

EBITDA

127,7

124,9

2,3%

EBITDA-margin

8,0 %

7,1 %

-


Årsregnskab for Atea A/S 2013 - Danmark

Atea Danmark A/S

Beløb i millioner DKK

2013

2012

y-o-y

Omsætning

5.359,0

5.705,1

- 6,1%

EBITDA

278,1

280,9

-1.0%

EBITDA-margin

5,2%

4,9 %

-


Kvartalsregnskab for Atea koncernen 2013, Q4

Atea koncernen

Beløb i millioner NOK

Q4 2013

Q4 2012

Q4 y-o-y

Omsætning

6.856,6

6.320,9

8,3%

EBITDA

360,6

348,7

3,4%

EBITDA-margin

5,3%

5,5%

-


Årsregnskab for Atea koncernen 2013

Atea koncernen

Beløb i millioner NOK

2013

2012

y-o-y

Omsætning

22.095,8

20.930,3

5,6%

EBITDA

800,3

824,1

-2.9%

EBITDA-margin

3,6%

3,9%

-

 

Yderligere oplysninger

Adm. direktør Claus Hougesen, Atea A/S
Mobil +45 30 78 12 00
E-mail claus.hougesen@atea.dk