Spring til indhold

Lad os stå for it-driften, så du kan bruge tiden på forretningsudvikling

Vi forstår vigtigheden af at kunne fokusere på at udvikle forretningen. Derfor kan du stole på, at din daglige it-drift er i sikre hænder hos os.

Med over 20 års erfaring og Danmarks bredeste konsulentkompetencer inden for it er Atea et pålideligt valg af partner. Vi kan håndtere alle driftsopgaver, men vi er især eksperter i backup service, drift af netværk og drift af slutbrugerudstyr.

Din datasikkerhed døgnet rundt

I en verden, hvor data er et af de mest værdifulde aktiver, er det afgørende at sikre forretningskritisk data. Den opgave har Atea varetaget i mere end to årtier. Hver dag sikrer vi langt over 200 petabyte data.

Vi tilbyder skræddersyede backupløsninger, der kan skaleres efter din virksomheds behov. Uanset omfanget sikrer vi, at dine data er beskyttet – både on-premise og gennem cloud-udbydere som Microsoft, Amazon og Google Cloud.

Vores support er tilgængelig døgnet rundt. kulle uheldet være ude, kan vi hjælpe dig med reetablering af kritisk data på alle tider af døgnet.

Lad os drifte din infrastruktur

Atea tilbyder en omfattende service, der sikrer drift af hele din it-infrastruktur, så du kan frigøre tid og fokusere på at udvikle din forretning.

Vores service er tilpasset til at arbejde på tværs af offentlige, private og hybride platforme, hvilket sikrer fleksibilitet og tilgængelighed for din infrastruktur.

Vi er de ekstra hænder, du har brug for i den daglige drift. Hvad end det drejer sig om it-administration, drift, installation eller en it-service desk i din virksomhed – og uanset om behovet er i et udvalgt område eller i det fulde miljø.

Netværksanalyse giver dig vished om dit netværks helbred

Et robust og pålideligt netværk er forretningskritisk i langt de fleste virksomheder, og det er derfor vigtigt, at netværket fungerer optimalt og dækker de forretningsmæssige behov.

Gennem mange års arbejde med netværksinstallationer har vi erfaret, at netværk med tiden forældes og dermed ikke lever op til de forventninger, der stilles til et moderne netværk.

En netværksanalyse kan afsløre, om din virksomheds behov har ændret sig, om netværket er overbelastet, har forældede konfigurationer eller software og om jeres udstyr er defekt eller trænger til en opdatering.  

Når vi har gennemført analysen og givet dig et billede af, hvordan dit netværk ser ud her og nu, tilbyder vi kompetent vejledning i, hvilke indsatser der eventuelt skal til for at sikre et pålideligt netværk i din virksomhed.

Drift af netværket

Vi ved, hvad der skal til for at sikre, at et netværk virker. Derfor vælger stadigt flere kunder at lade os stå for driften af deres netværk.

Vi arbejder sammen med markedets dygtigste teknologileverandører som Cisco, Aruba, FortiNet og Palo Alto, og vi har erfaring inden for stort set alle industrier.

Uanset, om dine it-services og applikationer leveres on-premise eller i cloudløsninger, tilbyder vi end-to-end håndtering af dit netværk på tværs af public, private og hybrid platforme.

Drift af slutbrugerudstyr

Det er afgørende for både humøret og hverdagen i virksomheden, at jeres udstyr fungerer så gnidningsfrit som overhovedet muligt. Derfor tilbyder vi Atea Managed Client, en service designet til at håndtere et bredt udvalg af udstyr.

Servicen giver mulighed for at administrere managementsystemer, som håndterer alt fra politikker til patches og applikationer i din virksomhed, og der er fokus på brugeroplevelsen på tværs af forskellige devices.

Vi kan både hjælpe virksomheden, der ønsker en reaktiv løsning, som gør jer i stand til selv at foretage rettelser og ændringer på egen hånd, og virksomheden, der har brug for en proaktiv service, hvor Atea håndterer det hele.

Vi har nogle af de højest certificerede eksperter, som er i løbende dialog med leverandørerne af managementsystemerne, så de hele tiden er opdaterede på de nyeste funktioner. Vi opererer hele døgnet året rundt og supporterer alt fra Windows PC’er over MacBooks, mobiltelefoner, tablets og Chromebooks. Det hele til en fast pris, så du har det fulde overblik over omkostningerne.

Life Cycle Management: En smartere måde at anskaffe og drive it på