Spring til indhold
Pressemeddelelse 05-02-2015

Q4 og årsregnskab: Solidt og vækstpræget regnskab fra Atea

Atea, der er Danmarks og Nordens største leverandør af it-infrastruktur, er fuld af selvtillid efter rekordregnskab. Alene i fjerde kvartal 2014 steg omsætningen med 11,1 procent og for hele 2014 kan Atea Danmark fremvise en indtjeningsforøgelse på 17,4 procent. Bag tallene ligger godt købmandskab, styrkede kompetencer og en klar strategi om tilføre danske virksomheder og offentlige institutioner stor værdi ved at udbygge og styrke it-infrastrukturen.

Ballerup, den 5. februar 2015 – Med en omsætning på DKK 1.783 millioner i fjerde kvartal 2014 har Atea A/S opnået en stigning på 11,1 procent sammenlignet med samme kvartal året før. I kvartalet har Atea opnået et driftsresultatet (EBITDA) på DKK 138,3 millioner. Det er en forbedring af indtjeningen på 8,3 procent.

For hele 2014 skabte Atea Danmark en omsætning på DKK 5.803,2 millioner, en stigning på 8,3 procent i forhold til 2013. På indtjeningssiden steg EBITDA med 17,4 procent til DKK 326,5 millioner. Det er derfor en meget tilfreds administrerende direktør Morten Felding, der kan aflevere sit første årsregnskab.

“Tallene afspejler et strategisk og operationelt stærkt Atea. Den øgede kompleksitet i it-infrastrukturen betyder, at vores kompetencer skal være både dybe og brede. Vi har en klar strategi om at være det naturlige valg for vores kunder, partnere og medarbejdere og samtidig et stærkt fokus på salg af både hardware, software, konsulentydelser og services,” siger administrerende direktør Morten Felding, Atea.

Kundetilfredshed, partnere og kompetencer i centrum

Morten Felding tiltrådte som administrerende direktør i maj 2014 og året er blevet brugt på at tilpasse virksomhedens fundament, der bygger på høj kundetilfredshed, stærke partnerskaber og medarbejdernes kompetencer.

”Vi vokser mere end dobbelt så meget som markedet, vi har fremgang på alle vores produkt- og løsningsområder, og Atea er Danmarks største software- og hardwareleverandør. Samtidig oplever vi, at stadigt flere kunder investerer i sammenhængende løsninger, som skaber stor merværdi. Og internt i Atea ser vi nu gevinsterne af det fokus, der har været på optimering og effektivisering, så det er agilt og fintunet Atea, der møder markedet,” siger administrerende direktør Morten Felding, Atea, der i december 2014 kunne offentliggøre købet af it-virksomheden Axcess.

”Vi arbejder målrettet på at have spidskompetencer inden for alle forretningsområder og det er derfor, vi for nylig opkøbte Axcess, så vi nu har markedets absolut stærkeste team, når det gælder hjertet af infrastrukturen, nemlig netværk og sikkerhed. Atea er Danmarks største leverandør af hardware med en årlig vækst på 12 procent, og lagt sammen betyder det, at vi dækker alle områder, når en virksomhed efterspørger it-infrastruktur og løsninger,”  siger administrerende direktør Morten Felding, Atea.

Kvartals- og årsregnskabet afspejler et marked i vækst. Efter flere år med tøven investerer danske virksomheder og offentlige institutioner i både nyt udstyr og i løsninger, hvor Atea leverer al virksomhedens it som en service.

Atea koncernens omsætning stiger markant

I fjerde kvartal 2014 endte Atea koncernens omsætning på NOK 7.549 millioner, svarende til en vækst på 10,3 procent sammenlignet med fjerde kvartal 2013. EBITDA endte på NOK 396 millioner, svarende til en stigning på 9,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

For hele år 2014 endte Atea koncernens omsætning på NOK 24,5 milliarder, hvilket er en flot stigning på 11,3 procent sammenlignet med 2013. EBITDA for 2014 endte på NOK 958 millioner, en stigning på 19,7%. Koncernens antal medarbejdere er steget med 224 til 6.504.


Kvartalsregnskab for Atea A/S 2014, Q4 – Danmark

Atea Danmark A/S

Beløb i millioner DKK

Q4 2014

Q4 2013

Q4 y-o-y

Omsætning

1.783,0

1.604,5

11,1 %

EBITDA

138,3

127,7

  8,3 %

EBITDA-margin

7,8%

8,0 %

 


Årsregnskab for Atea A/S 2014 – Danmark

Atea Danmark A/S

Beløb i millioner DKK

2014

2013

y-o-y

Omsætning

5.803,2

5.359,0

  8,3 %

EBITDA

326,5

278,1

17,4 %

EBITDA-margin

5,6%

5,2 %

-


Kvartalsregnskab for Atea koncernen 2014, Q4

Atea koncernen

Beløb i millioner NOK

Q4 2014

Q4 2013

Q4 y-o-y

Omsætning

7.549,3

6.845,6

10,3 %

EBITDA

395,6

360,6

9,7 %

EBITDA-margin

5,2 %

5,3%

-


Årsregnskab for Atea koncernen 2014

Atea koncernen

Beløb i millioner NOK

2014

2013

y-o-y

Omsætning

24.588,4

22.095,8

11,3 %

EBITDA

958,3

800,3

19,7 %

EBITDA-margin

3,9 %

3,6 %

-

 

 

Yderligere oplysninger

Administrerende direktør Morten Felding, Atea A/S
Mobil +45 30 78 01 00
E-mail morten.felding@atea.dk