Spring til indhold
Pressemeddelelse 02-12-2019

Atea er blevet VMware Cloud Verified

Atea i Danmark blevet cloud-verificeret af VMware, hvilket gør, at kunderne får mest muligt ud af deres cloud-løsning.

Ballerup, den 2. december 2019 – Atea har i november opnået status som VMware Cloud Verified.

Stemplet som VMware Cloud Verified signalerer til kunderne, at Atea tilbyder en service, der kører  oven på den komplette VMware Cloud-infrastruktur. Med betegnelsen Cloud Verified er Ateas kunder sikret, at de kan få adgang til det komplette VMwares software-definerede datacenter leveret som en service, hvilket giver interoperabilitet, omkostningsoptimering og fleksibilitet.

 

”VMware er en af vores strategiske partnere, og vi er rigtig glade for og stolte over, at vi nu bliver VMware cloud-verificeret. Det giver os mulighed for i endnu højere grad at levere den fremmeste service og ekspertise til vores kunder i deres rejse ud i skyen, og samtidig sikre, at de får mest muligt ud af deres løsning,” siger administrerende direktør i Atea, Morten Felding.

 

”Partnere, der er VMware Cloud Verified, får afgang til de fulde og avancerede VMware Cloud-teknologier sammen med interoperabilitet på tværs af skyer og kan på den måde sikre fordele for deres kunders forretning. Cloud-verificerede services fra VMware giver effektivitet, agilitet og driftssikkerhed i cloud computing. Vi ser frem til at støtte Atea i deres færd med at hjælpe kunderne med en simpel og fleksibel vej til skyen,” siger Herve Renault, der er Senior Director for VMware Cloud Provider Business i EMEA.

 

VMwares cloud-platform er let at integrere i kundernes egen infrastruktur, hvilket giver netop den fleksibilitet, rigtig mange både offentlige og private kunder efterspørger.

 

I sommer blev Atea i Sverige ligeledes cloud-verificeret af VMware. Derfor er det nu muligt for Atea at tilbyde de samme services i både Danmark og Sverige samt snart Norge og Finland via Atea Managed Service (AMS), der samler alle Ateas outsourcing- og cloud-tjenester i Norden.

 

VMwares globale netværk på mere end 4.000 VMware Cloud-udbydere udnytter VMwares konsistente cloud-infrastruktur til at tilbyde en bred vifte af tjenester, give geografisk og branchemæssig specialisering og assistere kunder med at imødekomme komplekse lovgivningsmæssige krav. Cloud-udbydere, der opererer under VMware Cloud Provider-programmet, leverer individuelt skræddersyede cloud-løsninger og -tjenester i mere end 120 lande.

 

Læs her for information om, hvordan man bliver en Cloud Verified partner: https://www.vmware.com/partners/service-provider/vmware-cloud-verified-logo.html.

 

For yderligere information
Morten Felding, administrerende direktør

E-mail: Morten.Felding@atea.dk
Telefon: +45 30 78 01 00

                       

 

Om Atea – Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1.500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.