Tilbage til Presse
Pressemeddelelse 2019-06-26

Atea skal levere printere til staten og 80 kommuner

SKI har valgt Atea som leverandør af printere og kopimaskiner på en stor rammeaftale, der løber de næste fire år.

De kommende fire år skal Atea levere printere og kopimaskiner til den danske stat og 80 kommuner. SKI – Statens og Kommunernes Indkøbsservice – har således valgt Atea som leverandør på rammeaftale 50.10 Kopi og print.

 

”En printer er ikke blot en printer i dag. Mange faktorer spiller ind i valget, herunder strøm- og blækforbrug, miljøhensyn samt hele sikkerhedsaspektet, så det er vigtigt med kompetent rådgivning for at vælge den rette løsning. Vi er glade for at være valgt som leverandør på denne store aftale og ser frem til at levere rigtig gode og konkurrencedygtige løsninger til såvel staten som kommunerne,” siger Senior Vice President Morten Bo Jørgensen fra Atea Public.

 

Atea er valgt som eneleverandør på den ene halvdel af aftalen; små printere og multifunktionsprintere, mens Atea er valgt sammen med to andre leverandører til den anden halvdel af aftalen; store printere og multifunktionsprintere.

 

Den samlede værdi af begge delaftaler anslås til mindst 800 mio. kr. Ud over de 80 kommuner, der er forpligtet til at købe printere via 50.10, kan andre offentlige kunder tilslutte sig aftalen på frivillig basis.

 

Der er nu standstill-periode frem til den 4. juli 2019, hvorefter aftalen forventes at blive underskrevet. Aftalen træder i kraft den 1. september 2019. Læs mere om aftalen her.

 

For yderligere information

Morten Bo Jørgensen, Senior Vice President, Atea Public

Telefon: +45 30 78 00 03

E-mail: morten.bo.jorgensen@atea.dk

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer