Laddar meny

Digitaliseringens akilleshæl

Sådan får du øget produktivitet og sikkerhed til at gå hånd i hånd.

For mange offentlige og private virksomheder er Microsoft Office 365 blevet det foretrukne valg til en ny cloud-baseret platform for øget samarbejde, mobilitet og produktivitet i organisationen. 

Men med de nye krav, som følger Persondataforordningen (GDPR), mere avancerede vira dagligt, samt de aktuelle eksempler for konsekvenserne ved ransomware, er det store spørgsmål:

Giver det mening at fokusere på øget produktivitet og mobilitet, med alle de krav og trusler, der venter lige om hjørnet?”

Den enkle løsning ville være blindt at fokusere sikkerhedskravene, og acceptere den rest af produktivitet, der måtte blive tilbage. En analogi her til kunne være, at man indførte en generel hastighedsbegrænsning på 40 km/t på landevej, for at reducere risikoen for trafikulykker. I teorien ville dette fungere, men i praksis ville resultatet være det modsatte. Langt de fleste bilister ville ende med at bryde loven, og antallet af ulykker ville sandsynligvis stige, da trafikken ikke længere ville glide.

På samme måde vil et for begrænsende sikkerhedsregime i organisationen betyde, at medarbejderne finder alternative og uautoriserede værktøjer, som kan hjælpe dem gennem arbejdsdagen. Løsninger af denne type kaldes ofte ”Shadow IT”, og er typisk helt uden for organisationens kontrol og processer.

Modsat er en ukritisk og ukontrolleret frigivelse af adgang og værktøjer heller ikke løsningen.

De mulige produktivitetsgevinster mistes som følge af risikoen for datatab og kompromitterede systemer.

Vi anbefaler, at I finder den balance mellem produktivitet og mobilitet på den ene side, og datasikkerhed og kontrol på den anden. Da krav, ønsker og behov varierer fra virksomhed til virksomhed, findes der desværre ikke et facit, som alle kan bruge. For at sikre den optimale balance mellem de to vigtige parametre, har vi derfor udviklet nogle workshops, som kan hjælpe jer med at løse opgaven:

 

  • Secure Score værktøjet i Office 365 giver mulighed for på en struktureret måde at tage stilling til hvilke sikkerhedstiltag, der er relevante for netop jeres organisation. Atea - Office 365 Secure Score Assessment workshoppen guider jer gennem processen, så vi sammen kan finde den optimale balance mellem produktivitet og sikkerhed.

 

  • Hvordan administrerer, servicerer og drifter I Office 365? Hvilke muligheder og begrænsninger byder Office 365 i forhold til de traditionelle løsninger? Alt dette - og meget mere - får I kontrol over ved hjælp af Office 365 Fundamental Governance workshop .

 

  • Office 365 inkluderer en lang række funktioner til understøttelse af datasikkerhed og compliance (inkl. GDPR), men hvilke er relevante for os, og hvordan skal vi i givet fald aktivere dem. Det får du et overblik over i Office 365 Sikkerhed og Compliance workshoppen.

 

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at få det optimale udbytte ud af jeres investering i Office 365, er du velkommen til at kontakte os.

Har du brug for sparring om Microsoft Cloud?
Jørgen Rahbek
Customer Success Manager, Øst
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer