Business Manager til Atea Finans A/S – B2B Rådgivning i og salg af finansielle IT-løsninger

Aarhus
2024-03-02

Atea Finans, Aarhus

Her er muligheden for at repræsentere Nordens største IT-virksomhed og bidrage til opbygningen af det digitale Danmark. Hvis du brænder for at formidle og eksekvere budskaber omkring IT-as-a-Service koncepter samt ønsker en dynamisk hverdag i et team, der er markedsledende inden for IT-finansiering og As-a-Service koncepter, så er dette den rette udfordring for dig.

”Vi ser ind i en global virkelighed, hvor den cirkulære IT-økonomiske dagsorden ændrer sig. Derfor får du en enormt værdiskabende rolle, når du får kundernes finansielle strategi til at matche deres IT-strategi og bæredygtigheds mål.” fortæller Nordic Operations Director Peter Nordam. 

Bliv en af alle os i Atea 
Atea Finans i Aarhus er en del af Atea, Nordens største leverandør af IT-infrastruktur. Som Business Manager bliver du en del af et dedikeret team bestående af passionerede kollegaer. Sammen arbejder I på tværs af brands i IT-markedet for at være kundernes foretrukne valg inden for finansielle løsninger og Life Cycle Management-services. Alt sammen med omdrejningspunkt i ”Sustainable Asset Financing” og ”Life Cycle Management, A Smarter Way to Acquire and Manage IT”.

Skab værdi for vores største kunder
Vores mission er klar: Vi vil være kundernes førstevalg inden for Sustainable Asset Financing og Life Cycle Management-services på tværs af brands i IT-markedet.

Dine ansvarsområder inkluderer at være en stærk netværker, der opbygger og vedligeholder relationer både internt og eksternt. Evnen til at omsætte kundebehov til konkrete løsninger ud fra Ateas produkter og services er essentiel. Med et højt energiniveau, fokus på mål og evnen til at håndtere detaljer, vil du være med til at hjælpe kunder med at nå deres kommercielle og IT-relaterede målsætninger.

Finansprofil med flair for rådgivning
Som Business Manager med flair for finansiel strategisk rådgivning forventer vi:

  • En solid økonomisk baggrund og erfaring fra lignende stillinger.
  • Evnen til at tage ansvar for din egen forretning, håndtere komplekse udbud og kommunikere effektivt på C-level er afgørende.
  • Være struktureret i din arbejdsgang, besidde talstærke færdigheder, være fortrolighed med Office-pakken og det er værdsat hvis du evner at navigere i BI-værktøjer. Endelig forventes det, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Er du klar til nye finansielle IT-udfordringer?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Nordic Operations Director Peter Nordam på +45 30 78 00 87.

Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Aarhus
2024-03-02