Laddar meny

To nye Microsoft MVP'ere i Atea

Nyhed 2016-08-04
Vi er stolte af at kunne fortælle, at vores dygtige Solutions Architects Jesper Nielsen og Per Larsen er blevet udnævnt til Microsoft Most Valuable Professional (MVP). Per Larsen har modtaget prisen for sit enestående bidrag inden for Enterprise Mobility, og Jesper Nielsen har modtaget prisen for sit ekstraordinære arbejde i Windows and Devices for IT.

Morten Skou Henriksen, Konsulentchef i ACSS Client & Cloud Management, siger om udnævnelserne: “Vi vil være The Place To Be for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, og disse udnævnelser matcher perfekt ind i vores strategiske Microsoft fokus i Atea Cloud & Software Solutions. Det er et fåtal i hele Microsofts globale økosystem, der modtager denne anerkendelse, så jeg er utrolig stolt af Jesper Nielsens og Per Larsens udnævnelser. Med dybt engagement, passion og viden har de vist, at målrettede indsatser og vedholdenhed belønner sig. Dette betyder samtidig også, at Ateas Microsoft forretning er rykket helt op i den globale superliga.”

Læs mere om Jesper Nielsen her.

Læs mere om Per Larsen her.

Om Microsoft MVP Award
Microsoft MVP Award er en årlig pris, der anerkender individer, som gør en ekstraordinær indsats for at fremme forståelsen og dele viden om Microsoft teknologier gennem communities verden over. MVP'er en eksklusiv gruppe udvalgt af eksperter, som aktivt deler deres høje ekspertise og real-life erfaringer med brugere og Microsoft. MVP'er deler en passion for teknologi, en vilje til at hjælpe andre, og en forpligtelse til fællesskabet. Det er de kvaliteter, der gør MVP'ere til ekstraordinære ildsjæle. Læs mere på mvp.microsoft.com

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer