Spring til indhold
Nyhed26-06-2017

Atea udnævnt til Platinum Plus partner hos Lenovo

Lenovo har gældende fra 1. juli 2017 udnævnt Atea samt syv andre pc-partnere i EMEA til Platinum Plus partnere. Platinum Plus er den højeste partnerskabsstatus hos Lenovo og dermed et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem Lenovo og Atea. Atea bliver officielt Nordens eneste partner af denne eksklusive gruppe.

Lenovo er som en af de strategiske partnere i Atea en vigtig spiller i Ateas fortsatte fokus på at være den stærkeste leverandør af it-infrastruktur til virksomhederne i Danmark og Norden.

Tæt partnerskab med Lenovo er ikke noget nyt

”Vi har igennem mange år haft et tæt partnerskab med Lenovo, og det bliver nu styrket yderligere med udvælgelsen af Atea som den eneste Platinum Plus partner i Norden. Vi forventer at fortsætte det gode samarbejde med Lenovo, og at den tillid vi igennem mange år har opbygget vil styrkes og give os yderligere mulighed for at vækste forretningen sammen i årene fremover,” udtaler Nils Claudi Arlund, VP for Devices, Mobility & Document Solutions hos Atea og afslutter:

”Vi har nogle ambitiøse mål for udviklingen af vores forretning frem mod de strategiske målsætninger i vores 2020-plan. Vi er sikre på, at Lenovo vil være med til at udvikle og udfordre os, så vi fortsat kan rådgive og bygge de rette løsninger, der møder vores kunders forventninger.”