Tilbage til Presse
Nyhed2019-09-02

Ateas CSR-indsats i top for tredje år i træk

Det uafhængige bureau EcoVadis belønner endnu engang Ateas CSR-indsats med en flot guldpris. Det betyder, at Atea forsat ligger blandt de øverste 1 procent af de mere end 55.000 vurderede leverandører.

For tredje år i træk modtager Atea nu den prestigefyldte guldpris for virksomhedens arbejde med social ansvarlighed. Det er EcoVadis – et uafhængigt og globalt bureau, der vurderer leverandørers bæredygtighed – som står bag kåringen.

 

Med guldprisen ligger Atea endnu engang blandt de øverste 1 procent af de mere end 55.000 vurderede leverandører.

 

"Vi er beærede over at få den store anerkendelse fra EcoVadis, og at vi endnu engang placerer os blandt de øverste 1 procent af alle leverandører. Bæredygtighed er vigtig for både vores kunder, medarbejdere, investorer og andre interessenter, og prisen bekræfter os i, at vi er på vej i den rigtige retning," siger Andreas Antonsen, Director for Corporate Responsibility hos Atea ASA.

 

EcoVadis vurderer leverandørernes CSR-performance inden for 150 købskategorier i 110 lande. Evalueringskriterierne omfatter blandt andet arbejdsforhold, menneskerettigheder, miljø, etik og bæredygtige indkøb.

 

 

 

Om Ateas CSR-indsats

  • I 2018 blev Atea rangeret som den førende virksomhed i it- og teknikbranchen i rapporten Sustainable Brand Index B2B, der er den største nordiske brand-undersøgelse, når det kommer til bæredygtighed.
  • I 2016 blev Atea tildelt prisen Green Role Model for virksomhedens løbende indsats på miljøområdet.
  • I 2016 blev Atea anerkendt som markedsledende inden for børns rettigheder af Global Child Forum.
  • 2015 blev Atea Sverige anerkendt som en Excellent Sustainable Supplier af de svenske konkurrencemyndigheder.
  • Atea er ISO 14001-certificeret og ser det som en del af sin kerneforretning at være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Blandt andet ved hjælp af goITloop, der er Ateas nyskabende genbrugsprogram.
  • Atea har siden 2010 været medlem af FNs Global Compact og Responsible Business Alliance (RBA) siden 2016.

 

For yderligere information

Maja Nordal Brenøe, Director, Communication, Atea

Telefon: +45 42140246

E-mail: maja.nordal.brenoe@atea.dk 

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer