Atea Danmark undersøgt af politiet
Politiet oplyser, at to danske offentlige kunder skal have modtaget bestikkelse i form af fx rejser og hotelophold.
I den forbindelse har vi givet politiet fuld adgang til Ateas bogholderi. Det drejer sig om en sag, der i det væsentligste involverer tidligere Atea medarbejdere, som nu er ansat i en anden it-virksomhed, og måske en nuværende medarbejder hos Atea. Ingen i Ateas ledelse er varetægtsfængslet.
Det er afgørende for Atea at udvise ordentlig forretningsførelse, og vi accepterer ikke bestikkelse. I Atea gør vi alt tænkeligt for at hjælpe Region Sjælland og det danske politi med opklaringen og stiller os til rådighed med alle oplysninger, vi måtte ligge inde med.
På nuværende tidspunkt fortsætter politiets efterforskning, som vi bakker fuldstændig op om. Vi informerer yderligere, når vi har mulighed for det.
Med venlig hilsen
Morten Felding
Administrerende direktør
Atea Danmark