Kvartalsregnskab for første kvartal 2015: Stærkt vækstspring hos Atea
Ballerup, den 23. april 2015 – Atea Danmarks omsætning for første kvartal 2015 endte på DKK 1.557,2 millioner, hvilket er en vækst på hele 12,5 procent sammenlignet med samme kvartal 2014. Driftsresultatet (EBITDA) voksede med 14,7 procent og endte på DKK 78,7 millioner.
”I første kvartal 2015 ser vi for første gang resultaterne af Axcess-opkøbet, der skete i december i fjor. Dels er vi blevet tilført ny omsætning, dels har vi sammen med Axcess vundet mange nye store kontrakter, mest kendt er det omfattende SKI-udbud, hvor vi skal levere kommunikationsudstyr og -løsninger til det offentlige Danmark. Desuden vokser Atea organisk på alle forretningsområder, så det er tydeligt, at vi bevæger os i den helt rigtige retning,” siger administrerende direktør Morten Felding, Atea A/S.
Atea er en af de få virksomheder med en solid indtjening på hardware, et område som stadig er i vækst. Fx oplever Atea Datacenter, der bl.a. leverer end-to-end løsninger inden for server- og storageløsninger, stigende interesse, og det betyder et stort salg af servere. Både på hardware og software oplevede Atea i første kvartal høje vækstrater, hvor også serviceydelser voksede kraftigt.
”Vi formår at kombinere vores stadigt flere serviceydelser med et forsat solidt salg af hardware. I en mobil og fleksibel arbejdsdag har danske virksomheder og offentlige institutioner brug for, at al teknik virker upåklageligt. Derfor vinder vi mange opgaver som it-serviceleverandør. For nylig har vi fx indgået aftale med Coops 1.200 butikker om service af deres 5.100 kasseterminaler, hvilket indebærer, at vi står klar inden for 4 timer ved en defekt kasselinje hvor som helst i Danmark. Det er et eksempel, der illustrerer, at vi er agile, landsdækkende og har de rette kompetencer,” siger administrerende direktør Morten Felding, Atea.
I dette kvartal foretog Atea endnu et opkøb, nemlig af virksomheden Compliance Group, der er en af Danmarks førende rådgivere inden for software asset management (SAM) på IBM-platforme. SAM er et hurtigt voksende forretningsområde for Atea, og købet af Compliance Group styrker Ateas spidskompetence på alle de største softwareproducenter yderligere.
Kvartalsresultat for hele Atea koncernen
I første kvartal 2015 endte Atea koncernens samlede omsætning på NOK 6.498,2 millioner, det svarer til en vækst på 10,4 procent sammenlignet med første kvartal 2014. Software-omsætningen steg med 11,1 procent, service steg med 4,2 procent, og hardware er øget med imponerende 12,5 procent.
Kvartalsregnskab for Atea Danmark Q1 2015
Atea Danmark A/S |
Q1 2015
|
Q1 2014 |
Q1 y-o-y |
Omsætning |
1.557,2 |
1.384,3 |
12,5% |
EBITDA |
78,7 |
68,6 |
14,% |
EBITDA-margin |
5,1% |
5,0% |
- |
Kvartalsregnskab for Atea koncernen Q1 2015
Atea koncernen |
Q1 2015
|
Q1 2014 |
Q1 y-o-y |
Omsætning |
6.498,2 |
5.884,3 |
10,4% |
EBITDA |
202,1 |
180,3 |
12,1% |
EBITDA-margin |
3,1% |
3,1% |
- |
- Kvartalsrapport og en præsentation af resultaterne kan findes her
- Pressekonferencen kan findes via webcast her
- Børsmeddelelser og koncernnyheder kan findes her
Administrerende direktør Morten Felding
Mobil 3078 0100
E-mail morten.felding@atea.dk
Økonomidirektør Malene Rhode Carstensen
Mobil 3078 1309
E-mail malene.carstensen@atea.dk