Atea-chef: Jeg tager ansvaret

Onsdag den 27. juni falder der dom i det, der er blevet kaldt ‘Danmarks største bestikkelsessag’. Atea Danmark er som virksomhed tiltalt for handlinger begået af tidligere ansatte i Atea-koncernen i perioden 2009-2014. Atea må tage ansvaret, uanset udfaldet af dommen.

Her er min fortælling og min vurdering af, hvordan sagen – på en naturligvis voldsomt ærgerlig baggrund – kan være med til at skabe tydeligere grænser i forholdet mellem det offentlige og det private.

Noget var mærkeligt

I efteråret 2014 opdagede administrerende direktør i Atea Danmark, Morten Felding, og jeg noget, vi syntes, var mærkeligt. Det er ofte sådan, komplicerede sager opstår; man finder en tråd, som man begynder at trevle op. Man ved ikke, hvor den ender, og forhold, som ved første øjekast kan synes mærkværdige, kan senere vise sig at have helt naturlige årsager. Men som i tilfældet her kan tråden også føre til optrevlingen af et omfattende sagskompleks med påstande om grov korruption og underslæb.

Ledelsen i en virksomhed er nødt til at træffe et valg. Man kan vælge at lukke øjnene for det, der virker mærkeligt, eller man kan begynde at kigge tingene efter i sømmene. For Morten Felding og mig var det ikke et svært valg. Vi iværksatte en række omfattende undersøgelser.

Måden, en virksomhed håndterer den type sager på, handler i høj grad om ledelsen, og Atea havde i foråret 2014 netop udskiftet sin. Jeg var blevet koncernchef og Morten Felding var blevet administrerende direktør i Atea Danmark i forsommeren 2014. Vi reagerede begge på noget, som fire år senere har vokset sig til et stort sagskompleks i Retten i Glostrup.

I denne sag er Atea blevet kritiseret for at have kommunikeret for meget, for lidt, for hurtigt og for sent. Vi er blandt andet blevet kritiseret for, at Atea først reagerede på uregelmæssighederne, efter vi i foråret 2015 tabte udbuddet om Region Sjælland til virksomheden 3AIT. Det er ikke korrekt. Atea havde iværksat interne undersøgelser flere måneder før Region Sjælland-udbuddet. Vi havde også arbejdet med at afvikle den omtalte konto 2840. Alt sammen på initiativ fra Morten Felding og undertegnede, og det førte til den indledende kommunikation om sagen med Region Sjælland i slutningen af 2014.

Fordi vores interne undersøgelser i stigende grad gav grund til bekymring, valgte vi i foråret 2015 at varsle Region Sjælland. I bagklogskabens klare lys burde vi være gået til politiet, men vi var af den opfattelse, at det rigtige var at kontakte kunden først. Ledelsen i Region Sjælland tog vores henvendelse meget alvorligt og gik til politiet.

Det er hovedtrækkene i forhistorien til, at dansk politi i juni 2015 udførte omfattende ransagninger og senere sigtede og tiltalte en række personer, herunder Ateas danske direktør, Morten Felding. En sigtelse, der siden er frafaldet, fordi politiet efter grundig efterforskning vurderede, at han ikke havde gjort noget strafbart.

Ateas strategi

Lige siden sommeren 2015 har Atea arbejdet ud fra en strategi, der handler om samarbejde, transparens og forandring. Vi har taget sagen meget alvorligt og sat ind med en maksimal indsats. Bestikkelse eller andre ulovligheder har ingen gang på jord i det Atea, jeg står i spidsen for, og som har over 7.000 medarbejdere i syv lande.

Atea har haft et omfattende samarbejde med dansk politi. Vi har brugt mange ressourcer på at finde informationer til SØIK (Bagmandspolitiet) for at hjælpe dem til at vende alle sten i sagen. Derfor var jeg også glad for, at anklageren under sin procedure i Retten i Glostrup i april 2018 tydeligt anerkendte Atea for vores omfattende og proaktive samarbejde med myndighederne og for at have iværksat en række tiltag, der kan beskytte vores virksomhed mod, at noget lignende sker i fremtiden.

Vi har hele vejen igennem forsøgt at være transparente i dialogen med alle vores interessenter, og vi har taget ansvar for den situation, som vores virksomhed, kunder, ansatte, partnere og aktionærer uforvarende er havnet i. For selv om de tiltalte forlod Atea for mange år siden, har vi som virksomhed naturligvis et ansvar for at skabe tryghed for alle berørte og ikke mindst for at rydde op.

Vores kunder i Danmark er særligt vigtige. Vi har gjort alt i vores magt for at holde dem opdaterede. I de fleste tilfælde er vi lykkedes, men der har også været episoder, hvor Atea er blevet kritiseret. Det har vi taget til efterretning og forsøgt at rette op på inden for rammerne af de love og regler, vi som børsnoteret virksomhed er underlagt.

Allerede inden sagen opstod, tog Atea initiativ til at ændre den måde, samhandlen med Region Sjælland foregik på. Siden juni 2015 har Atea gennemført en 360-graders analyse af alle rutiner, regler, systemer og forordninger. Vi har foretaget omfattende risikovurderinger i vores organisation. Vi har designet og implementeret et gennemgribende compliancesystem med skrappe retningslinjer og politikker, som vi løbende underviser og tester vores medarbejdere i. Vi har etableret omfattende kontrolmekanismer og indført nultolerance over for brud. Vi har ændret på konteringsrutiner og i det hele taget gennemgået en omfattende self cleaning-proces i hele Atea-koncernen. Det skal forhindre, at noget lignende nogensinde kan gentage sig i Atea-regi. Vi har sågar opnået den højeste internationale anti-bestikkelsescertificering ISO 37001 – som den første organisation i Danmark.

Atea har således opfyldt sin målsætning fra 2015 om at etablere og implementere et compliance-program af høj international standard.

Tydelige grænser

Uanset dommens udfald mener jeg, at sagen har givet anledning til læring. For Atea er denne læring indiskutabel, og virksomheden er i sommeren 2018 en helt anden, end den var i sommeren 2014.

Jeg mener også, at sagen er vigtig for it-branchen og for erhvervslivet generelt. Jeg tror ikke, at grænserne for repræsentation og samarbejde mellem kunder og leverandører har været trukket tydeligt nok op – eller har været tydeligt forstået. Forhåbentlig vil sagen skabe mere klarhed, og det er uden tvivl positivt for alle, at regler og grænser for gaver, rejser og anden repræsentation er krystalklare, og at alle er bekendt med dem.

Nu falder der dom. Uanset udfaldet vil jeg på vegne af Atea gerne sige undskyld til alle berørte. Det vil jeg, fordi sagen – uanset, hvordan den ender – har voldt skade, skabt bekymringer og krævet både tid og penge for alt for mange mennesker, organisationer og virksomheder.

Af Steinar Sønsteby, koncernchef, Atea