Atea ballerup

Atea er førende i branchen, når det kommer til bæredygtighed

Pressemeddelelse 4 dage siden
I Nordens største brand-undersøgelse af virksomheders bæredygtighed rangeres Atea som den førende i it-branchen.

Ateas fokus på bæredygtighed er blevet anerkendt på ny. Atea er således rangeret som den førende virksomhed i it- og teknikbranchen i rapporten Sustainable Brand Index B2B, der er den største nordiske brand-undersøgelse, når det kommer til bæredygtighed.

 

”Tre år tilbage satte vi os som mål at blive brancheførende på CSR-området. Denne anerkendelse er et betydeligt skridt i den retning, og vi er naturligvis meget glade for, at markedet er bekendt med vores mange initiativer for at sikre en ansvarlig udvikling af it-branchen og samfundet i det hele taget,” siger Annette Otto, SVP, Customer Engagement, Communications & HR i Atea.

 

Rangeringen er lavet på baggrund af en omfattende undersøgelse, der bygger på dybdeinterviews med 1.000 beslutningstagere i Sverige og 5.000 holdningsmålinger. Ud af samtlige brands i undersøgelsen – 113 – lander Atea på en samlet 13. plads. Kigger man alene på it- og teknikbranchen, er Atea placeret øverst på listen over de virksomheder, de adspurgte opfatter som mest bæredygtige.

 

Læs mere om undersøgelsen og download rapporten her.

 

I Atea-koncernen arbejder man med CSR og bæredygtighed på en række fronter. Det gælder blandt andet det nyskabende program goITloop, hvor it-udstyr som pc’er og mobiltelefoner bliver genanvendt og genbrugt.

 

”Som den førende leverandør af it i Danmark og en af de førende i Europa har vi et ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling og for at trække branchen i en ansvarlig retning. Vi har fokus på bæredygtighed på tværs af hele koncernen og i alle dele af vores økosystem og arbejder tæt sammen med vores kunder og partnere om at blive endnu bedre,” siger Annette Otto, SVP, Customer Engagement, Communications & HR i Atea.

 

Atea og CSR

  • I sommer gav det uafhængige bureau EcoVadis, der vurderer bæredygtigheden i virksomheders forsyningskæder, guld til Atea på CSR-området.
  • I 2016 blev Atea tildelt prisen Green Role Model for virksomhedens løbende indsats på miljøområdet.
  • I 2016 blev Atea desuden anerkendt som markedsledende inden for børns rettigheder af Global Child Forum.
  • I 2015 blev Atea Sverige anerkendt som en Excellent Sustainable Supplier af de svenske konkurrencemyndigheder.
  • Atea er ISO 14001-certificeret i miljøledelse.

 

Om undersøgelsen

Sustainable Brand Index er Nordens største brand-undersøgelse med fokus på bæredygtighed. Undersøgelsen er baseret på 1.000 interviews og 5.000 holdningsmålinger med beslutningstagere i virksomheder i Sverige med en omsætning på mindst 50 mio. euro årligt. 

 

For yderligere information

Maja Nordal Brenøe, Director, Communication, Atea

Telefon: +45 42140246

E-mail: maja.nordal.brenoe@atea.dk

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer