Spring til indhold
Pressemeddelelse 22-05-2019

Atea skal levere software til staten på betydelig aftale

SKI har valgt Atea som eneleverandør af software til staten på en aftale til 750 mio. kr. over tre år.
Atea Facade 2018

Atea skal de kommende tre år levere Microsoft-konvertibelt software til den danske stat. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har netop valgt Atea som eneleverandør på miniudbuddet 50.49 Standardsoftware – Stat, som er en del af SKI’s rammeaftale 02.06.

 

Atea er blevet valgt foran andre tilbudsgivere på baggrund af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

 

I januar 2019 blev Atea valgt som eneleverandør på den anden halvdel af udbuddet, nemlig til 66 danske kommuner. Den aftale trådte i kraft 1. april.

 

”Jeg er meget tilfreds med og stolt over, at vi nu også er blevet udvalgt som leverandør af software til staten på denne store aftale. Vi har rigtig gode Microsoft-produkter i vores sortiment, og vi har nogle af de dygtigste konsulenter til at sikre, at kunderne får størst muligt værdi ud af deres løsninger. Vi ser rigtig meget frem til i endnu højere grad af bidrage til at udvikle digitaliseringen af det offentlige Danmark,” siger Senior Vice President Morten Bo Jørgensen fra Atea Public.

 

Udbuddet er en del af ’02.06 Standardsoftware delaftale 2: Standardsoftware kompatibelt med Microsoft software’ og har en værdi af 750 mio. kr. over tre år.

 

SKI-aftalen træder i kraft efter standstill-periode den 1. juni 2019. Læs mere om aftalen her >

 

Læs mere om nyheden på Oslo Børs >

 

For yderligere information

Morten Bo Jørgensen, Senior Vice President, Atea Public

Telefon: +45 30 78 00 03

E-mail: morten.bo.jorgensen@atea.dk