Spring til indhold
Tilbage til Presse
Pressemeddelelse 2021-10-28

Atea vil genanvende komponenter fra iPhones med Apple-robot

Atea og Apple-robotten Daisy skal sortere elektronisk affald fra iPhones. Målet er at kunne genanvende værdifulde råmaterialer og dermed skåne miljøet.

Ballerup den 31. oktober 2021 Nordens førende it-leverandør Atea indgår samarbejde med Apple om at bruge robotten Daisy til at sortere komponenter fra gamle, kasserede iPhones. Ambitionen er at kunne genanvende de værdifulde råstoffer, der er nødvendige i produktionen af telefoner, som for eksempel guld, sølv, wolfram og tin, der er svære at udvinde.

På bare én time kan Daisy adskille og sortere komponenter fra 200 iPhones.

”Der ligger millioner af gamle mobiltelefoner i skuffer og samler støv, og det skal vi have gjort noget ved. Vi er blandt de største leverandører af iPhones til både offentlige og private virksomheder, og genbrug af råmaterialer fra netop iPhones er derfor et oplagt sted for os at sætte ind,” siger Andreas Schjølin, der er Sustainability Manager i Atea Danmark.

Atea vil reducere klimaaftrykket i it-branchen

Samarbejdet med Apple er et led i Ateas bæredygtighedsstrategi, der skal bidrage til et lavere klimaaftryk fra it-industrien.

”Vi er stolte over, at vi som de første i Norden indgår et samarbejde med Apple om at bruge Daisy i vores arbejde med at nedbringe it-branchens klimaaftryk. Som del af vores strategi har vi et helt konkret mål om at genbruge eller genanvende minimum én enhed for hver nye enhed, vi sender ud i markedet – og her kommer Daisy til at spille en væsentlig rolle sammen med vores øvrige genanvendelses-initiativer,” siger Andreas Schjølin.

Udover samarbejdet med Apple står Atea også bag genanvendelsesprogrammet GoItLoop, der gennem flere år har sikret, at brugt it-udstyr fra nordiske virksomheder er blevet genbrugt eller genanvendt.

 

For yderligere information

Maja Nordal Brenøe, Director, PR & Communication, Atea

E-mail: Maja.Nordal.Brenoe@atea.dk

Telefon: +45 4214 0246

 

Om robotten Daisy

 

Daisy er en robot, der er designet og bygget af Apple til at adskille enheder og genvinde materialerne indeni. Robotten kan identificere og adskille 23 forskellige iPhone-modeller med en hastighed på 200 enheder i timen, hvilket svarer til 1,2 millioner enheder på et år. Apple har to robotter, hvoraf den ene befinder sig i Europa.

Daisy separerer og genvinder vigtige råmaterialer som guld, sølv, aluminium, tin, tungsten og kobolt. Den præcise adskillelse betyder, at mere materiale kan genbruges, og at det har en højere renhedsgrad. Det er med til at understøtte nye innovationer fra Apple med iPhone 12 og den nye iPhone 13, der er lavet af 100 procent genbrugt tungsten i Taptic Engine og den nyeste iPad og MacBook Air, hvor der er brugt 100 procent genbrugsaluminium. I arbejdet med at bygge produkter kun ved brug af genbrugte eller genanvendte materialer, har Apple forsket i innovative løsninger, der involverer robotteknologi og maskinlæring for at forberede traditionelle genbrugsmetoder som målrettet adskillelse, sortering og makulering.

 

 

 

Om Atea – Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1.400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. www.atea.dk

Sådan arbejder Atea med bæredygtighed

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer