Spring til indhold
Pressemeddelelse 07-12-2022

Atea gennemfører opkøb af KMD’s hardware- og standardsoftwareforretning

Tidligere på året kunne Atea fortælle om opkøbet af KMD’s hardware- og standardsoftwareforretning, og nu er opkøbet af forretningsdelen gennemført
Kathrine Forsberg, ved siden af Torben Mols, Executive Vice President, KMD
Billede: Sine Fiig

Ballerup, den 7. december 2022. I marts 2022 underskrev Atea en aftale om at købe KMD’s hardware- og standardsoftwareforretning, og efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 30. november 2022 godkendte aftalen, er opkøbet nu gennemført.

”Aftalen har været længe undervejs, så det er rigtig dejligt, at vi nu kan sætte et punktum for opkøbet af KMD’s hardware- og standardsoftwareforretning. Vi er mere end klar til at tage imod vores nye kollegaer, og ikke mindst de kunder, som flytter med aftalen. Jeg er sikker på at kunderne vil opleve mere værdi af samarbejdet, da vi også kan supplere med blandt andet vores konsulent- og managed services-forretning,” siger Kathrine Forsberg, administrerende direktør i Atea.

KMD’s standard- og softwareforretning, som Atea har overtaget, omsætter årligt for et trecifret millionbeløb og omfatter 17 medarbejdere, som nu bliver ansat i Atea.

KMD vil koncentrere sig om egenudviklet software

”Vi er glade for, at vi kan lukke handlen med Atea. Aftalen er en fordel for vores kunder, for KMD og ikke mindst for de medarbejdere, der nu får ny arbejdsgiver,” siger Torben Mols, Executive Vice President i KMD.

Frasalget af KMD’s hardware- og standardsoftware forretning er et led i KMD’s strategi, hvor virksomheden fremover vil fokusere på egenudviklet software.

”Forretningen med hardware og standardsoftware, som vi har haft af mange gode årsager gennem årene, ligger i dag bedre hos en aktør, der har det som sin kerneforretning. I KMD vil vi fremover gerne koncentrere os om den software, vi selv udvikler samt omkringliggende it-services. Det er her, vi gerne vil vokse i både Danmark og i udlandet. Vi ønsker god vind til Atea med forretningsområdet og alle de dygtige medarbejdere og gode kunder, der følger med,” siger Torben Mols, KMD.

 

For yderligere information:
Nanna Benting Pelch, Manager, PR & Communication, Atea
E-mail: nabe@atea.dk
Mobil +45 3078 0353

Christoffer Hellmann, Vice President, Communications, KMD
E-mail: che@kmd.dk 
Mobil +45 2529 1784