Spring til indhold
Pressemeddelelse 20-04-2022

Atea vinder millionudbud i Danmarks Nationalbank

Atea og Danmarks Nationalbank har indgået en driftsaftale, hvor Atea skal håndtere Nationalbankens it-arbejdspladser. Aftalen har en anslået værdi på et trecifret millionbeløb.

Ballerup, den 20. april 2022 – I går underskrev Atea og Danmarks Nationalbank en driftsaftale, som omfatter håndteringen af alle Nationalbankens it-arbejdspladser, enhedsadministration og kontornetværk.

Atea skal blandt andet stå for udskiftning af netværksudstyr, levering af hardware, software management af licenspakker, it-sikkerhed, onsite service desk samt drift at kontornetværk. Aftalen gælder som minimum i tre år med mulighed for forlængelse til i alt fem år.

Opgaven har siden 2016 ligget hos KMD, men Atea overtager driftsaftalen til et trecifret millionbeløb, når den træder i kraft den 25. november 2022.

”Denne her aftale er i tråd med Ateas kernekompetencer, da den favner en stor del af vores service- og produktportefølje indenfor den digitale arbejdsplads. Vi er utroligt stolte af at skulle understøtte den digitale arbejdsplads hos Nationalbanken, da der i udbuddet blev stillet høje krav til en sublim brugeroplevelse samt lagt fokus på levering af højkvalitetsudstyr. Jeg ved, at Atea kan levere begge dele, og jeg er glad for, at Nationalbanken også ser Atea som den rette leverandør af netop dette,” siger Brian Borella Wulf, Senior Vice President i Atea.  

Der er ca. 500 ansatte i Nationalbanken, og driftsaftalen vedrører alle brugere samt deres netværksudstyr.

 

For yderligere information

Maja Nordal Brenøe, Director, PR & Communication, Atea

E-mail: Maja.Nordal.Brenoe@atea.dk

Telefon: +45 4214 0246

 

Om Atea – Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1.400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. www.atea.dk