Spring til indhold
Pressemeddelelse 26-04-2023

Atea starter året med rekordomsætning

Væksten fortsætter hos Atea Danmark, der opretholder den positive udvikling på både omsætning og bundlinje set i forhold til samme kvartal sidste år.
Atea Ballerup Bygning

Ballerup, den 27. april 2023 – Atea Danmark har i dag fremlagt regnskab for første kvartal i 2023, som viser en omsætning på 2,047 mia. DKK, hvilket er en forbedring på ca. 400 mio. DKK i forhold til første kvartal sidste år. Samtidig er det en rekordomsætning for Atea Danmark i første kvartal. Det samlede resultat før skat (EBIT) ender på 9,7 mio. DKK, hvilket er en forbedring på ca. 21 mio. DKK i forhold til første kvartal 2022. 

Administrerende direktør i Atea Danmark, Kathrine Forsberg, er tilfreds med første kvartalsregnskab for 2023:

”Vi overgår sidste års første kvartalsregnskab markant, og det er en fornøjelse at se så flot en fremdrift. Vi fortsætter den gode linje, vi har lagt de sidste kvartaler. Særligt med henblik på de globale økonomisk usikre tider, glæder jeg mig over, at vi kan holde en solid fremdrift på tværs af vores brede portefølje af it-services og produkter. Vi oplever fx et øget fokus på ‘as a service’ leverancer, hvor vi kan gøre hverdagen nemmere for vores kunder”, siger Kathrine Forsberg, administrerende direktør i Atea Danmark.

Atea Danmark blev tidligere i år kåret til det tredje stærkeste it-konsulentbrand i Danmark. 2023 tegner til at blive et spændende år for Atea, siger Kathrine Forsberg:

“Sidste år opkøbte Atea KMDs hardware- og standardsoftwareforretning samt virksomheden Dropitin, som er en it-recycle-virksomhed. Jeg glæder mig meget over, at de nu er blevet en integreret del af organisationen. Det er to områder, jeg tror bliver rigtig spændende at følge i 2023.”

Kunder belønner cirkulære tiltag

Flere kundenære services og øget fokus på leverancer, som understøtter den grønne omstilling, er en vigtig del af Ateas strategi. Cirkulær økonomi og energioptimering er noget, der i høj grad efterspørges på markedet. Atea har desuden lanceret 100% Klubben, som er et netværk for virksomheder, der ønsker at arbejde mod 100 procent cirkulær udnyttelse og genanvendelse af it-udstyr. Netværket blev lanceret i starten af 2023 og tæller allerede mere end 125 medlemsvirksomheder.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel på mere bæredygtige it-løsninger, og her er Atea leveringsdygtig i flere løsninger indenfor lifecycle management, udover 100% Klubben. Vores kunder har stigende fokus på mere bæredygtige tiltag, og vi er glade for, at de vælger Atea i den forbindelse,” siger Kathrine Forsberg, administrerende direktør i Atea Danmark.

Atea-koncernen leverer igen rekordhøjt plus

På koncernniveau afslutter Nordens største leverandør af it-infrastruktur også første kvartal i 2023 med en omsætning på NOK 12,201 milliarder samt en rekordhøj bundlinje på NOK 250 millioner (EBIT). Læs mere om resultaterne for både Danmark og Atea-koncernen her.

Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1.500 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum med over 8.000 medarbejdere, en samlet omsætning på NOK 47 milliarder i 2022 og er noteret på Oslo Børs.

 

For yderligere information

Nanna Benting Pelch, Manager, PR & Communications

E-mail: nabe@atea.dk

Telefon: +45 30780353