Webinarer om AI

I AI-tidsalderen er menneskelig kreativitet (stadig) hård valuta

Sprogmodellerne bag kunstig intelligens udvikler sig med dobbelt eksponentiel hastighed. Alligevel vil der i fremtiden være brug for vores kreative evner, men det kræver, at vi især ændrer os på ét punkt. Gæst: Louise Opprud.

Automatisering på et helt nyt niveau

Med viden om egne processer og data kan danske virksomheder – offentlige og private – hente enorme fordele med AI. Tilmed i sikrede on premise-miljøer, der kan konkurrere med ChatGPT. Gæst: Christian Bech Nørhave.

Hvad er forskellen på kunstig- og menneskelig intelligens

Vil en computer kunne simulere menneskelig intelligens og adfærd overbevisende - eller måske ligefrem selv blive "rigtigt" intelligent, med følelser, selvbevidsthed og hele balladen? Gæst: Anders Høegh Nissen

Sådan giver ’små’ AI-applikationer store udslag på produktivitetskurven

Medarbejdernes brug af ChatGPT kan være en potentiel guldgrube for din virksomhed. Men det kræver, at it-afdelingen kanaliserer AI-trafikken over i sikre miljøer med brugervenlige og værdiskabende AI-apps. Gæst: Kasper Lynge Jacobsen

Kan den kinesiske AI-revolution gøre dine produkter billigere?

Kunstig intelligens er lige nu et brandvarmt emne! Og med god grund. AI kommer nemlig til at påvirke vores arbejdsliv og vores fremtidige jobmuligheder. Propfyldte sessioner om fx Copilot på det netop afsluttede IT EXPO 2023 vidner om tårnhøj interesse. Derfor inviterede vi en række AI-specialister op på Inspire-scenen, der fra alle vinkler gjorde os klogere. Gik du glip af guldkornene, giver vi dig her en ny mulighed.

Lyt og se med, når Christina Boutrup, Asien-korrespondent og kinesisk tech-kender giver sit bud på, hvorfor kinesiske virksomheder bruger AI til at vinde markedsandele ... ved at sænke priserne på deres produkter.

Kan kunstig intelligens redde klimaet?

Med generativ AI har stater og virksomheder fået helt nye muligheder for at optimere førhen CO2-tunge processer. Få de bedste eksempler på bæredygtige AI-løsninger fra ind- og udland.